Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nu kan du købe et 48 tommers OLED-TV

LG’s OLED-TV’er er tidligere startet ved 55 tommer, men nu findes der endelig et kompakt alternativ: OLED48CX!

Skrevet af / 17/05/2020 - 12:12
Nu kan du købe et 48 tommers OLED-TV

LG’s populære OLED-skærme er kendt for deres flotte, kontrastrige billedkvalitet, men også for relativt høje priser sammenlignet med LCD-skærme. Udvalget af størrelser har været begrænset til 55, 65 og 77 tommer, og mange har derfor efterspurt en mere kompakt OLED-variant.

Nogle af har os trods alt færre kroner eller kvadratmeter at afse til et nyt TV – andre vil bare have en heftig OLED-skærm til gaming!

Nu findes der omsider en mulighed, for i forbindelse med lanceringen af den nye CX-serie af OLED-skærme har LG også fundet plads til en 48 tommers model. LG OLED48CX skal tilbyde den samme gode billedkvalitet, som vi er vant til fra OLED, bare i et mindre format.

LG’s TV er 107 cm bredt, 61,8 cm højt og vejer kun 15,9 kilo. Det er første gang, den potente OLED-billedkvalitet kommer i en så lille indpakning.

CX-serien er proppet med funktioner: Et 4K OLED-panel af den nyeste slags drevet af LG’s nye Alpha 9 Gen. 3-processor med Dolby Vision HDR-video og Dolby Atmos lydprocessering. Alle fire HDMI-indgange understøtter HDMI 2.1 og 4K-opløsning op til 120 fps.

(Foto: LG)

På gaming-fronten understøtter det vigtige funktioner som Nvidia G-Sync og AMD FreeSync samt meget lav input-lag. Dermed kan det også være et godt alternativ som ren gaming-monitor.

Lillebror i LG-familien får også en behagelig pris sammenlignet med storebrødrene. Til 11.990 kroner vil det være et interessant kompakt TV i high-end-klassen.

LG OLED48CX forventes i butikkerne omkring månedsskiftet maj/juni.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

Nu i butikkerne: TCL X955-serien

Smugkig på Samsungs 2024 TV-modeller

LG: Vores OLED TV'er er de bedste til film

0
Lyd & Billede
Scroll to Top