Nyhed

Nu er Sonys nye 4K HDR-TV’er i butikkerne

Med skærmstørrelser fra 43 til 85 tommer.

Umiddelbart efter at LG kom med information om deres nyeste TV’er, har Sony nu annonceret priser og tilgængelighed for de første af deres 2020-TV’er. De nye 4K HDR LCD-TV’er XH81, XH80 og X70 er nu ankommet hos forhandlerne i Europa, og Sony lover god kvalitet, både hvad angår lyd, billede og brugeroplevelse.

XH81 og XH80 – 4K-topserie

Både XH81- og XH80-serien kan prale af 4K HDR-processoren X1, der anvender avancerede algoritmer for at reducere støj og forbedre detaljer. Vi bliver lovet, at lavopløst indhold kommer endnu tættere på 4K-opløsning end før, med livlige farver og høj kontrast.

Ved at udvide farvespektret kan endnu flere farver gengives. X1-processoren analyserer og behandler data i hvert billede for at gøre farverne endnu mere naturlige og præcise, og oplevelsen mere virkelighedstro.

XH81- og XH80-modellerne understøtter Dolby Vision HDR-formatet samt den nye X-Balanced Speaker-teknologi (55 tommer og op), der forbedrer lyden. Også på design-TV’erne med ekstremt tynd ramme. TV’erne i disse serier er desuden Dolby Atmos-kompatible.

Læs også 8K-LED og 4K-OLED fra Sony 8K til (lidt) lavere priser og 4K med 120 Hz-hastighed er på programmet i Las Vegas

Desuden understøtter XH81 og XH80 Android TV med indbygget Google Assistant, Google Play Store og Chromecast, som giver lettere adgang til indhold, tjenester og enheder. Sonys originale brugerflade til menuer og stemmestyring er også blevet forbedret.

Med Google Assistant- og Amazon Alexa-aktiverede enheder kan man se videoer fra YouTube via Google Home eller skifte kanal og ændre lydstyrke med Amazon Alexa. Apple AirPlay 2-brugere kan streame film, musik, spil og billeder til TV’et fra iPhone, iPad eller Mac. Apple HomeKit-teknologien kobler TV’et til et Apple smart-hjem.

Sony X70 4K HDR TV – “Smart og let”

“Med levende farver, knivskarpe billeder, klar lyd og lækkert aluminiumdesign vækker dette 4K smart-TV alle dine essentielle underholdnings-apps til live,” hedder det i pressemeddelelsen. Med 4K X-Reality Pro opskaleres billeder til “næsten ægte 4K-kvalitet”, hvad skarphed og detaljer angår. Sony X70 har også en smart-TV-brugerflade med indbygget browser og adgang til YouTube og Netflix med et enkelt klik.

Priser og tilgængelighed

XH81, XH80 og X70 er til salg nu. De vejledende priser er:

XH81
KD65XH81: 10.000 kr.
KD55XH81: 8.000 kr.
KD49XH81: 7.500 kr.
KD43XH81: 7.000 kr.

XH80
KD85XH80: 21.000 kr.
KD75XH80: 15.000 kr.
KD65XH80: 9.000 kr.
KD55XH80: 7.500 kr.
KD49XH80: 7.000 kr.
DK43XH80: 6.500 kr.

X70
KD65X70: 9.000 kr.
KD55X70: 7.000 kr.
KD49X70: 6.500 kr.
KD43X70: 6.000 kr.

sony.dk

Les videre
Exit mobile version