TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
JULETILBUD - LB+ Total 50% rabat

Designpris til LGs krumme OLED-tv

Roser til den runde fladskærm 55EA980V. Igen.

Designpris til LGs krumme OLED-tv

For ottende år i træk har LG modtaget roser ved EISA-prisuddelingen. Ved dette års EISA-fest blev LG smykket med titlen “European Design TV” for sit bøjede OLED-tv 55EA980V.

I modsætning til konventionelle LCD-skærme har de organiske OLED-paneler den fordel, at de kan bøjes. Det har gjort det muligt at skabe et tv, hvor skærmen hvælver sig i en bue på samme måde som lærredet i IMAX-biografer.

Selve apparatet er blot fire millimeter tykt, og bagsiden er lavet af kulfibeforstærket plast for at holde den 55 tommer store skærm stabil. Stativet til skærmen er gennemsigtigt for at give en svævende effekt. Også de indbyggede højttalere er gennemsigtige. 55EA980W kombinerer LGs CINEMA 3D-teknologi med Smart TV-funktioner.

LGs bøjede OLED-tv har siden lanceringen på CES tidligere på året modtaget flere priser, blandt andet den prestigefyldte Red Dot Award “Best of the Best”. 55EA980V er også det første OLED-tv i verden med THX-certificering.

Lige nu er modellen tilgængelig i Sydkorea og USA. Hvornår vi får lov til at se den i Europa og Skandinavien, har LG endnu ikke løfte sløret for.

Annonce

Ud over tv-prisen får LG også titlen “European Micro Audio System Award” for lydsystemet CM3430.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En endnu større The Frame næste år?

TCL lancerer ny "The Frame"-konkurrent

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke