Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

B&O har måske fundet en køber

Selskabet er "i positiv dialog" med en mulig køber, som kan overtage hele virksomheden eller dele af den.

Skrevet af / 26/11/2015 - 15:04
B&O har måske fundet en køber

Efter flere år med en bloddryppende bundlinje har B&O måske fundet en partner, der kan hjælpe den 90-årige virksomhed videre.

B&O har i snart et år søgt efter en køber eller en investor med kapital til at føre firmaet videre. Og det er måske lykkedes nu. I en fondsbørsmeddelelse siger B&O, at man er i dialog med en potentiel køber af firmaet.

Den igangværende dialog vil muligvis føre til et købstilbud på hele eller dele af den udstedte aktiekapital i Bang & Olufsen,” hedder det i meddelelsen, der er udsendt af bestyrelsesformand Ole G. Andersen.

Om dialogen fører til et salg, er der endnu for tidligt at sige. Der er ikke afgivet noget købstilbud.  Hvem det er, der har vist interesse, meddeleles der heller ikke noget om.

B&O fejrede tidligere på måneden sin 90-års fødselsdag med lanceringen af den imponerende og (halv)milliondyre Beolab 90-højttaler. Men selv om man er teknisk i front, er der i svær grad brug for penge. Det seneste årsregnskab viste, at firmaet i gennemsnit har tabt 1,6 millioner kroner om dagen. Kun et milliardfrasalg af bilstereo-afdelingen til Harman fik vendt resultatet til et overskud. B&O fyrede i marts 125 medarbejdere i en sparerunde.

Kilde: Finans.dk

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

FiiO på vej med nye produkter

HIGH END-messen i München nærmer sig

WiiM's bedste streamer - med touchskærm og rumkorrektion

Grænseløs forforstærker fra TAD

B&O tror på CD

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Lyd & Billede
Scroll to Top