60” Ultra-HD tv fra Sharp

Sharp kommer med et nyt 4K tv i folkeligt format, men prisen er stadig astronomisk….

Et af de store samtaleemner på tv-fronten i 2012 har været de nye skærme med næste generations opløsning, 4K, eller Ultra-HD, som det officielt kaldes, der har en opløsning på 3840 x 2160 pixels – fire gange så højt som dagens HD-format (1920 x 1080).

På den kommende CES-messe i Las Vegas i januar forventes det, at flere producenter fremviser 4K tv med Ultra-HD, heriblandt Samsung, som allerede har luftet nyheden om en ny 85-tommers.

Sharp har også bestemt sig for at tyvstarte messen lidt og lancerer nu deres eget 4K tv. Den 60 tommer store LC60HQ10 kommer til salg i februar og vil ifølge Sharp være verdens første THX-godkendte 4K tv.

Med sine 60 tommer har Sharp-skærmen et lidt mere stuevenligt format end de tidligere lancerede 84-tommers fra Sony og LG, men særligt meget mere tegnebogs-venlig er den ikke. Prisen, der tales om, er hele 2,62 millioner japanske yen, eller omkring 175.000 danske kroner.

Sharp-modellen bliver desuden kun produceret på bestilling og har en leveringstid på omkring fem uger i Japan.

Vi har et stille håb om, at CES-messen bringer os lidt mere opnåelige 4K skærme end denne….

Kilde: What Hi-Fi

Les videre
Exit mobile version