Nyhed

Tillid og integritet

I disse tider, hvor fake news og content marketing i forskellige former er på dagsordenen, er mange skeptiske over for medierne.

(Foto: Lyd & Billede)

Kan man virkelig være sikker på, at nyheder, artikler og tests i medierne er sandfærdige? Eller har journalisten en dagsorden, som læseren ikke kender?

Det tager fem minutter at rive den tillid ned, der omhyggeligt er bygget op over årtier. Aviser, tv, magasiner og websites er konstant i søgelyset, og vi hører jævnligt om brud på tilliden.

Når skellet mellem content marketing og journalistik viskes ud, er det ikke let for læseren at vide, hvad der er reklame, og hvad der er uhildet journalistik. Dermed bliver det let at mistænke medierne for at have en anden dagsorden og journalisterne for at gå annoncørernes ærinde. Så er det vigtigt for journalisterne at beskytte deres uafhængighed og værne om tilliden mellem journalist og læser.

Det går også ud over integriteten, når der sættes spørgsmålstegn ved journalisters uafhængighed. Men medierne må kunne tåle at komme i søgelyset. Det giver os mulighed for at vise, at vi ikke har noget at skjule.

Lyd & Billedes redaktion er 100 procent uafhængig og arbejder efter faste journalistiske kriterier. Hvor udvælgelsen af artikler og tests sker helt og holdent på et journalistisk grundlag.

Alle tests kvalitetssikres fra undfangelse til fødsel, og den ansvarlige journalist tager sin uafhængighed meget alvorligt. Derfor tager vi skarpt afstand fra beskyldninger om sammenblanding af interesser eller påstande, der udfordrer vores journalistiske integritet.

En redaktion som vores er afhængig af den tillid, læserne har til det skrevne ord, til at testene er lavet med den størst mulig uafhængighed, uden bindinger til kommercielle interesser, og til at resultatet er uangribeligt.

Vores redaktionelle arbejde følger det norske presseforbunds etiske retningslinjer og er baseret på klare journalistiske principper. Journalisterne sætter en ære i at levere artikler og tests, der er fuldstændig seriøse og redelige.

Vores troværdighed er oparbejdet gennem mange års arbejde med at teste forbrugerelektronik, og journalisterne sætter deres integritet højt.

Vores integritet er ikke til salg.

 

Lasse Svendsen

Chefredaktør

Les videre
Exit mobile version