Wi-Fi på spraydåse

Løsningen på et stadigt mere belastet internet kan være Wi-Fi på spraydåse!

Med det eksploderende salg af smartphones og tablets bliver belastningen på de trådløse internet hotspots tilsvarende mere belastet.

Inden år 2020 forventes det, at trådløs teknologi vil have en omsætning på næsten 30 billioner kroner på verdensbasis. Med så mange trådløse produkter, er det pokkers nødvendigt at opskalere adgangen, således at alle med Wi-Fi kommunikerende dippedutter kan få adgang til det fantastiske internet.

Det amerikanske selskab Chamtech Enterprise har opfundet en fræk løsning; nemlig Wi-Fi hotspots på spraydåse! Det drejer sig om en væske fyldt med millioner af kondensatorer i nanostørrelse. Spray væsken på en hvilken som helst overflade, og du har en modtager, som kan modtage radiosignaler bedre end en almindelig metalantenne. Sammen med en router kan Chamtechs antenner kommunikere med et fiberoptisk netværk, modtage signaler fra satellitter og opsætte en seriekobling af nærliggende knudepunkter og dermed kunne lave et netværk af billige Wi-Fi hotspots.

Tænk, hvor dejligt det ville være, at blive fri for de mobile signalmaster!

Kilde: Wired.com

Les videre
Exit mobile version