Nyhed

Verdens første 4G-modem med Tri-Band Mesh WiFi

Netgear Orbi LBR20 giver dig internet der, hvor der ikke findes kabel og fiber. Takket være indbygget 4G. Men den kan også bruges som en helt almindelig router – med Mesh-funktion.

Orbi 4G WiFi Router – som også går under navnet LBR20 – er markedets første tri-band mesh-system med LTE-A CAT 18-modem. Det betyder, at den ud over at fungere som almindelig router også giver internet til brugere, der har begrænset adgang til traditionelt bredbånd. F.eks. i sommerhuset eller på fjerntliggende steder, hvor en fast internettilslutning ikke er tilgængelig.

Netgear Orbi LBR20 kan også bruges med eksisterende netværk for at sikre en stabil og uafbrudt internetforbindelse.

Med en hastighed på op til 1,2 Gbit/s via 4G LTE Advanced og “kraftigt tri-band AC2200 Wi-Fi” skal routeren give opkoblede hjem og små virksomheder stabil og uafbrudt internetadgang.

På bagsiden af Netgear Orbi LBR20 finder du de sædvanlige forbindelser, men også en SIM-kortlæser. (Foto: Netgear)

Netgear Orbi LBR20 til alle SIM-kort

LBR20 kan bruges med SIM-kort fra alle de store operatører. De interne antenner skal dække over 125 kvadratmeter med Wi-Fi, og dækningen kan let udvides til et mesh-netværk med Orbi Tri-Band Wi-Fi 5-satellitter.

Orbi-app’en gør installationen nem og hurtig, og giver også brugeren mulighed for at kontrollere og administrere hjemmenetværket uden for hjemmet.

Orbi 4G WiFi Router inkluderer til og med muligheden for at tilføje cyber-sikkerhedssystemet Netgear Armor og forældrekontrolsystemet Circle til dit hjemmenetværk.

Prisen på Netgear 4G WiFi Router LBR20 bliver 2.999 kroner.

Mere info: netgear.com

Les videre
Exit mobile version