En raketmotor uden brændstof, og uden nogen udstødning? Det lyder som en umulighed, og det såkaldte EmDrive, som bygger på mikrobølger, der kastes rundt i en lukket, lufttom beholder, burde slet ikke kunne lade sig gøre. Men nu har to uafhængige forsøg, udført af forskellige forskerhold, imidlertid bekræftet, at rent faktisk virker. Og det er godt nyt for rumfarten.
Mikrobølgemotoren kan ganske vist ikke løfte en raket fra jordoverfladen. Dertil er kræfterne alt, alt for små. Men selv et meget lille skub er alligevel nok til at ændre retning eller hastighed på et rumskib, der befinder sig i det tomme rum.
Manden bag EmDrive, Roger Shawyer, har offentliggjort sin teori på tre videnskabelige konferencer, i henholdsvis 2005, 2008 og 2009, men uden at opnå andet end hån fra den videnskabelige verden. For manden var jo tydeligvis på vildspor, da hans motor ikke kan forklares ud fra nogen elektromekanisk teori.
I 2012 afprøvede et kinesisk forskerhold imidlertid EmDrive, og deres forsøgsopstilling leverede angiveligt et tryk på hele 720 millinewton. Rapporten kan læses i engelsk oversættelse her.
Nu har forskere hos den amerikanske rumfartsorganisation NASA gentaget forsøget, og selv om deres resultat på 30 til 50 millinewton ligger langt fra kinesernes, er det alligevel en bekræftelse på, at den “uladsiggørlige” motor faktisk virker.
Mulighederne i EmDrive er på sigt meget interessante. Da motoren ikke bruger brændstof overhovedet, men forvandler elektricitet fra solenergi direkte til fysisk kraft, kan den i princippet levere fremdrift i al uendelighed.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



