Soldrevne fly er i startfasen. Det kan godt være, at vi aldrig får store passagerfly, der holder sig i luften ved hjælp af solenergi, men på droneniveau sker der ting og sager.
Erstatter satellitter
Titan Aerospace står bag det solcelledrevne dronefly Solara 50, der kan cruise oppe i 20.000 meters højde og blive der i fem år, udelukkende drevet af solenergi.
Ideen er, at flyet skal kunne erstatte visse satellitter. Det er nemlig meget billigere end en satellit, og kursen kan reguleres efter behov. Når flyet har gjort sit job færdigt, kan det desuden – i modsætning til en satellit – vende tilbage til basen.
50 meter vingefang
Titan Solara 50 er stort, med et vingefang på hele 50 meter. Flyet kan fragte en last på omkring 120 kg til en atmosfærisk bane omkring 20 kilometer op i luften og holde sig der takket være sine 3.000 solceller, som kan producere 7 kilowatt strøm. Og fordi det flyver over skyerne, er der altid solskin om dagen.
Kommunikation
En last på 120 kg er ikke meget, men nok til f.eks. at transportere kommunikationsudstyr til overvågning af alt fra pirater til afgrøder og skovbrande. Eller bringe internetadgang til fjerntliggende områder, udføre videnskabelige missioner som måling af vandstand i havene eller kosmisk stråling, atmosfærisk forskning og alt, hvad der har med vejret at gøre.
Med Titanium Solare 50 kan man med andre ord gøre det meste af, hvad man kan med en almindelig satellit. Bare billigere. Og når missionen er fuldført, kan flyet lande og forsynes med udstyr til sin næste mission. Man slipper for at bygge en ny satellit for hver ny opgave, foruden at man minimerer mængden af rumskrot.
Titan har allerede fået bestilling på tre Solara-droner, hvoraf to skal bruges til kommunikation. Den første drone leveres i februar, mens de næste er planlagt til at leveres månedligt fra april.
Kilde: wired.co.uk, treehugger.com
Læs videre med LB+
TILBUD - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!