Saturns ismåne Enceladus: Nye fund styrker håbet om liv i rummet

I årtier har Mars stjålet rampelyset i vores søgen efter liv i rummet. Men mens vi har stirret os blinde på den røde planet, peger flere og flere beviser i retning af et helt andet og langt koldere hjørne af solsystemet. Langt ude, i kredsløb om gasgiganten Saturn, finder vi solsystemets ubestridte måne-konge. Med hele 274 måner har Saturn rigeligt at holde styr på.

En af disse måner, en lille isbold ved navn Enceladus, har netop skubbet sig helt op i toppen af listen over steder, hvor liv kunne eksistere. Den er ikke stor – med en diameter på kun 500 km er den på størrelse med Storbritannien – og på overfladen er der med -201 °C bidende koldt. Men under den frosne skal gemmer der sig muligvis en hemmelighed.

Forskere har ved at genanalysere data fundet hidtil ukendte organiske forbindelser i ispartikler, der slynges ud i rummet fra månen. Disse forbindelser beskrives som “mellemprodukter” i syntesen af mere komplekse molekyler, der potentielt kan have biologisk relevans.

En pensioneret sondes sidste es i ærmet

Dataene stammer fra NASA’s Cassini-sonde, som studerede Saturn og dens måner, indtil den i 2017 afsluttede sin mission med et planlagt styrt ned i planetens atmosfære. Under en tæt forbiflyvning i 2008 var sonden heldig nok til at flyve direkte igennem og indsamle prøver fra en af de gejsere af ispartikler, der med stor kraft skydes ud fra revner i månens overflade.

Det er disse friske ispartikler, der er nøglen. Tidligere analyser har primært fokuseret på is, der allerede var aflejret i Saturns yderste E-ring, som hovedsageligt består af materiale fra netop Enceladus. Men ved at analysere de partikler, der bogstavelig talt blev opsnappet i flugten, kan forskerne med større sikkerhed sige, at de organiske molekyler stammer fra processer inde i selve månen – og ikke er dannet senere ved påvirkning fra rummet.

Et kosmisk køkken under isen

Opdagelsen styrker teorien om, at der foregår spændende kemi dybt under Enceladus’ tykke is-skorpe. Man mener, at der findes et stort, saltholdigt hav, som er i direkte kontakt med en klippefyldt kerne. Her, under højt tryk og ved høj varme, kan der opstå hydrotermiske processer, hvor vand og mineraler reagerer og skaber et miljø rigt på organisk kemi.

Med de nye fund har forskere nu bekræftet tilstedeværelsen af fem ud af de seks grundstoffer, der er essentielle for livet, som vi kender det: kulstof, brint, kvælstof, ilt og fosfor.

Samlet set opfylder Enceladus de tre grundlæggende betingelser for, at liv kan opstå:

• Flydende vand (i form af et underjordisk hav).
• En energikilde (varmen fra månens kerne).
• Essentielle grundstoffer og organiske molekyler.

Ikke bevis for liv – men en stærk indikation

Men før vi pakker kufferten og forventer at hilse på blækspruttelignende saturnboere, skal en vigtig nuance på plads. Fundet er hverken en opdagelse af liv eller af såkaldte biosignaturer – tegn på liv. Som chefforsker på studiet, Nozair Khawaja, understreger, kan disse molekyler også dannes ved abiotiske processer – altså processer, der ikke involverer levende organismer.

Alligevel er begejstringen stor i det videnskabelige samfund. Hver ny opdagelse fra Enceladus er endnu en brik i puslespillet, der peger på månen som en af solsystemets mest lovende kandidater i jagten på liv. Cassini-sondens mission er forbi, men de data, den efterlod sig, bliver ved med at give os nye, spændende ledetråde.

Kilde: Wired