OpenAI har netop lanceret den nyeste version af verden mest populære sprogmodel. ChatFPT 5 er OpenAI’s første standardmodel med integreret “reasoning”-teknologi, der kan nedbryde komplekse problemer i mindre dele. Tidligere krævede denne funktion, at brugeren manuelt valgte “Think Longer” i ChatGPT.
Tre forskellige versioner
ChatGPT 5 kommer i tre varianter. Standard GPT-5 er tilgængelig for alle brugere, mens GPT-5 Pro udelukkende tilbydes abonnenter på det dyreste Pro-abonnement til 200 dollar månedligt. GPT-5 mini aktiveres automatisk, når brugere når deres GPT-5-brugsbegrænsning.
Gratisbrugere får begrænset adgang til GPT-5, Plus-abonnenter til 20 dollar månedligt får “betydeligt mere” brugstid, mens Pro-kunder kan bruge modellen ubegrænset, oplyser OpenAI.
Færre faktuelle fejl og mindre smiger
OpenAI fremhæver, at GPT-5 hallucinerer markant mindre end tidligere modeller. Med websøgning aktiveret indeholder GPT-5s svar 45% færre faktuelle fejl end forgængeren GPT-4o, og når tænkefunktionen er aktiveret, falder fejlraten med 80% sammenlignet med den tidligere o3-model, lover OpenAI.
I praksis betyder det, at almindelige brugere skulle opleve færre tilfælde, hvor modellen opfinder falsk information eller svarer forkert på faktuelle spørgsmål. GPT-5 scorer ifølge OpenAI bedre på interne tests inden for matematik, kodning og forståelse af billeder og tekst sammen, hvilket skulle give mere pålidelige svar i daglig brug.
“GPT-5 er første gang, hvor det virkelig føles som om, du taler med en ekspert inden for ethvert emne,” siger OpenAIs administrerende direktør Sam Altman om den nye model.
OpenAI har også specifikt arbejdet på at reducere “smiger” i den nye model, efter at tidligere versioner fik kritik for at være for eftergivende og enige med brugeren. GPT-5 er designet til at være mindre “sycophantic” – altså mindre tilbøjelig til at overdrevent rose eller være enig med brugeren uden god grund.
Ny sikkerhedsfunktion
Med GPT-5 introducerer OpenAI en sikkerhedsfunktion kaldet “Safe Completions”, der erstatter den tidligere binære sikkerhedstilgang.
“Tidligere har vi tilgået dette fra en binær vinkel, hvor vi ville efterkomme anmodningen, hvis prompten var sikker. Hvis den var usikker, ville modellen afvise,” forklarer Alex Beutel, sikkerhedsforskningsleder hos OpenAI.
Med Safe Completions forsøger GPT-5 at give det mest hjælpsomme svar inden for sikkerhedsmæssige grænser. Ved tvetydige forespørgsler giver modellen kun overordnet information, der ikke kan bruges på en måde, der kan skade andre.
På sundhedsområdet markerer GPT-5 potentielle bekymringer og foreslår spørgsmål til sundhedspersonale. Den tilpasser svarene til brugerens vidensniveau og geografiske placering.
Nye ChatGPT-funktioner
Ud over den nye model lancerer OpenAI flere nye funktioner til ChatGPT-platformen. Brugere kan nu vælge farve til deres chatsamtaler, med eksklusive farvemuligheder for betalende kunder.
OpenAI har også forbedret integrationen med Google-tjenester. Når denne funktion er aktiveret, refererer ChatGPT automatisk til brugerens Google-konti uden behov for manuelt valg. Funktionen rulles først ud til Pro-abonnenter i næste uge.
OpenAI tilføjer også forudindstillede personlighedsprofiler til ChatGPT. I Custom Instructions-menuen, hvor brugere normalt kan skrive instrukser til, hvordan ChatGPT skal interagere med dem, kan man nu vælge mellem fire faste personligheder: kyniker, robot, lytter og nørd. Funktionen er en del af en forskningsforundersøgelse og kan ændres eller deaktiveres når som helst.
Advanced Voice-funktionen er også blevet opdateret med bedre forståelse af instruktioner og tilpasning af talemåde. OpenAI pensionerer samtidig den ældre Standard Voice Mode.
Pris og tilgængelighed
ChatGPT 5 kan ifølge OpenAI tages i brug med det samme for alle brugere. Pro-abonnementet med adgang til GPT-5 Pro koster 200 dollar månedligt, mens Plus-abonnementet med øget adgang til standard GPT-5 fortsat koster 20 dollar om måneden.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



