Nu er hoverboardet her!

Det svævende skateboard, som vi har ventet på siden "Tilbage til fremtiden"-filmene, er nu en (slags) realitet.

Siden vi så Marty McFly lave tricks på et flyvende skateboard i “Tilbage til fremtiden II,” har vi sagt sådan et vil vi have!

I takt med at vi har nærmet os tidspunktet for filmens fremtidsscenarie, nemlig 15. oktober 2015, er ønsket blevet så meget stærkere. Også selv om vi inderst inde ved, at det ikke kan lade sig gøre uden for filmen verden.

Og dog. Den seneste måned er vi af bilproducenten Lexus blevet præsenteret for noget, der i svær grad ligner et flyvende skateboard.

Nu har Lexus præsenteret sit Hoverboard, og det er faktisk sandt: På videoen ser man skateboarderen Ross McGouran lave tricks på et skateboardanlæg i Barcelona, svævende i den tomme luft. Og i modsætning til filmenes hoverboard kan man også skate på vand.

Og så de dårlige nyheder: Lexus Hoverboard kommer ikke til salg i butikkerne i nogen overskuelig fremtid!

Boardet baserer sig på magnetisk frastødning. Under metaloverfladen på skateranlægget er der kraftige magneter. Og selve bordet indeholder elektromagneter, opbygget med superledende spoler, som er nedkølet med flydende kvælstof. Det er derfra de hvide dampskyer kommer. Men muligt er det altså.

Kilde: Wired

Læs også: Nu er hoverboardet her …ikke!

 

Les videre
Exit mobile version