En af de største udfordringer ved at kolonisere Månen er, hvordan vi skal få adgang til ilt og vand. De fleste er enige om, at dette er en forudsætning for at kunne tage det næste skridt og sende astronauter til Mars. Vi har længe vidst, at der er spor af vand, men hvor det kommer fra, har været diskuteret lige siden. Nu er der endelig sket et gennembrud.
Lige siden 1960’erne har der været en teori om, at det, vi har fundet, slet ikke er gamle spor af, at der kan have været vand der, men at der er tale om relativt nydannet vand. Tanken var, at det måske i realiteten var Solens konstante strøm af ladede partikler, der lå bag. Måske var det den såkaldte solvind, der reagerede med månestøvet?
Nu har NASA gennemført et ambitiøst eksperiment, hvor man har skabt den hidtil mest troværdige kopi af forholdene på Månen. Virkelig regolit (månestøv), der blev indsamlet på Månen i 1972, blev udsat for en bombardement af ladede partikler. Det fik en dosis svarende til 80.000 års eksponering. Og da de målte resultatet, fik de sig en overraskelse.
Det viste sig, at et spektrometers måling af reflekteret lys havde et tydeligt fald i det infrarøde spektrum tæt på tre mikron. Det er det område, hvor vand absorberer energi. Det viste, at der havde dannet sig vandmolekyler i prøverne fra Månen. Observationer viser, at de spektrometriske målinger varierer i løbet af døgnet. Den daglige cyklus viser, at der faktisk dannes nyt vand hele tiden, sandsynligvis som følge af solvinden.
Dermed behøver man formentlig ikke at forlade sig på eksisterende fund af is ved polerne. I stedet kan man håbe på en vedvarende kilde til vand, ilt og endda raketbrændstof.
Kilde: NASA
