Motorcykelhjelm med augmented reality

Få navigationsinformationer direkte i visiret og videoøjne i nakken.

Skully er navnet på et firma, som har sat sig for at give den gammeldags, analoge motorcykelhjelm en nødvendig, digital ansigtsløftning.

Hjelmen, som bærer navnet AR-1, vil ved lanceringen være den første hjelm med en digital billedskærm direkte indbygget i visiret. Den dækker naturligvis ikke hele synsfeltet – du skal trods alt kunne se fremad – men har en størrelse på én diagonal tomme, og er placeret  nederst i højre hjørne af førerens synsfelt. Skærmen er tilsluttet til et lille videokamera på bagsiden af hjelmen for at eliminere den blinde vinkel bagud, som andre hjelme har, så føreren slipper for at dreje hovedet under kørslen.

Den lille skærm kan desuden vise GPS-navigation, og parres den med mobiltelefonen, kan den vise beskeder, når de kommer ind, så du kan være informeret uden at fjerne blikket fra vejen.

Her ser vi tre af mulighederne: inkommende samtale, GPS-navigation og bagkameravisning.

Der foreligger ingen pris eller lanceringsdato, men på hjemmetiden står der, at hjelmen skal lanceres i 2014.

skullysystems.com

Les videre
Exit mobile version