Li-Fi er 100 gange hurtigere end Wi-Fi

Så du troede, at dit trådløse netværk var hurtigt? Lysbaseret netværk kan give dig 224 Gbps.

Foto: iStock

At hastighederne på internettet er på vej op, er en kendsgerning. For bare få år siden kunne de færreste af os kan prale af en Megabit-linje. Men i dag er der allerede leverandører, der er begyndt at tilbyde Gigabit-linjer, altså 1.000 Mbps.

Undertegnede er blandt dem, der har en Gigabitlinje derhjemme. Men på det trådløse netværk får jeg “kun” omkring 400 Mbps ned og omkring 300 Mbps op. I en ikke så fjern fremtid kan der blive åbnet for hastigheder, der får en enkelt Gigabitlinje til at gå på pension og tøfle rundt i hjemmesko.

Gør dig klar til Li-Fi: Lys-baserede trådløse netværk. Til at begynde med kan Li-Fi give 1 Gbps i reel hastighed, hvilket er næsten umuligt med den nuværende Wi-Fi-teknologi. Det betyder at du kan downloade en film i HD-kvalitet på få sekunder.

LED-lys
Teknologi bygger på overførsel af data ved hjælp af LED-lys, som kan blinke af og på inden for få nanosekunder. Det er så hurtigt, at det menneskelige øje ikke kan se det, og derfor vil opfatte lyset som statisk. Men i virkeligheden overføres data i svimlende fart. I laboratoriet har man opnået hastigheder på hele 224 Gbps!

Ikke gennem vægge
Ulempen ved ​​lys-baseret netværk er, at det ikke kan vandre gennem vægge, som radiobaseret Wi-Fi kan. Dette må man tages i betragtning ved installationen ved at installere rækker af LED-lys på en sådan måde, at de kan modtage data fra hinanden og sende dem videre til den næste. Det kan synes besværligt, men vi allerede i gang med at udskifte belysningen i hjemmet med LED-pærer, som sagtens kunne få ekstra opgaver som trådløse hubs. Teknologien vil desuden gøre det vanskeligt for andre at snylte eller spionere på netværket.

Tilbydes allerede
Det er et selskab ved navn Velmenni, der har forsket i at flytte teknologien ud af laboratoriet og ind i reelle kontormiljøer i Estland, hvor man tidligere har opnået hastigheder på over 1 Gbps. Andre selskaber arbejder også på at få Li-Fi ud til kontorer og hjem, blandt andre Oledcomm og pureLiFi. Sidstnævnte blev grundlagt af Harald Haas, Li-Fi-teknologien opfinder. De to selskaber tilbyder Li-Fi-løsninger, men de hastigheder, der indtil videre tilbydes, er begrænset til 10 Mbps.

Kilde: Mashable

Illustration: iStock

Les videre
Exit mobile version