Hvem er Teslas mystiske modstander?

Tesla er elbilernes konge, men nu truer en mystisk tronprætendent, der tilsyneladende er dukket op ud af ingenting. Er det Apple, der står bag?

Foto: Faraday Future

Amerikanske Tesla med multi-iværksætteren Elon Musk i spidsen har præsteret, hvad ingen har kunnet gøre før dem. De har gjort elbiler sexede – og virkelige. Tesla Model S er en elegant og luksuscabriolet med en acceleration som en Ferrari, som du kan købe i dag – hvis du har penge nok.

Men nu begynder konkurrenterne at dukke op. I en gammel Nissan-fabrik i Californien er en gruppe af ingeniører og designere med speciale i el-biler i gang med at udvikle en bil, der angiveligt skulle kunne tage kampen op mod Tesla Model S. Virksomheden har meget apropos fået navnet Faraday Future. Michael Faraday var, ligsom Nikola Tesla, en af elektricitetens stamfædre.

Faraday har allerede over 400 medarbejdere, og antallet vokser dagligt. Og nøglemedarbejderne er håndplukkede hos konkurrenterne, herunder ikke mindst hos Tesla, men også BMW, Ferrari, Ford, GM og Volvo har måttet se sine specialister stikke af til den nye virksomhed.

Nyhedsserveren gløder
Faradys bil skal være klar i 2017, og virksomheden vil for at opnå dette investere en milliard dollars i en bilfabrik, der skal ligge et sted i USA. Lige nu er staterne Californien, Nevada, Georgia og Louisiana på tale.

På Farady Futures hjemmeside kan man se en silhouet af, hvad der måske er den kommende bil. Det er også muligt at abonnere på virksomhedens nyhedsbrev. Men lige nu er der så meget pres på serveren, at man bliver bedt om at prøve igen senere.

At andre vil prøve at efterabe Teslas succes, er ikke underligt, men hvem står bag Faraday Future med lommer så dybe, at man headhunte eksperter i stor stil og derefter poste milliarder i en lynhurtig udvikling?

Er Faraday et skalkeskjul for Apple?
Overfor Wall Street Journal siger det nye firmas vicedirektør Nick Sampson, “at man holder sine partneres indentitet hemmelig”. Den mulige partner, som flest peger på, er Apple, som angiveligt i et stykke tid har haft interesse i at komme ind i bilbranchen. Heller ikke navnet på Farady Futures topchef er offentliggjort, hvilket igen giver grobund for mistanken om, at vedkommende allerede sidder i direktionsgangen hos Apple.

At Elon Musk har et horn i siden på Apple, blev tydeligt, da han for nylig i et interview med tyske Handelsblatt kaldte Apple en losseplads for de medarbejdere, der ikke var dygtige nok til at arbejde for Tesla.

Denne computertegning har Faraday Future offentliggjort på sin hjemmeside.

Kinesisk mediemogul står måske bag
Selv om det er en fascinerende tanke, at Apple skulle gøre samme ved bilindustrien, som de tidligere har gjort ved computere, MP3-spillere og mobiltelefoner, kan den virkelige bagmand bag Faraday Future vise sig at være en kinesisk mediemogul, Jia Yueting. I hvert fald optræder Yuetings navn på de ansøgninger, som Faraday har indgivet i Californien. Jia Yueting er i følge magasinet Forbes god for syv milliarder dollars, og han har tidligere udtalt, at han vil bygge en bil, der kan konkurrere med Tesla.

Her er de nøglemedarbejdere, som Farady Future lige nu lister på sin hjemmeside:

Kilder: New York Post, The Next Web, Sydney Morning Herald

Faraday Future

Les videre
Exit mobile version