TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Googles AI Overviews leverer farlige og upræcise svar

Googles nye søgefunktion baseret på kunstig intelligens har vist sig at være problematisk. AI-modellen henter nemlig mange af sine svar fra Reddit.

Af / 24/05/2024 - 11:14
Googles AI Overviews leverer farlige og upræcise svar

For få dage siden, i forbindelse med udviklerkonferencen Google I/O, lancerede Google funktionen AI Overviews til de amerikanske brugere. Den nye søgefunktion skulle kunne bruge information i realtid, forstå argumentation i flere led og sammenfatte svar fra mange forskellige kilder.

Som en del af præsentationen blev det demonstreret, hvordan AI Overviews f.eks. kunne svare på “find de bedste yogastudier inden for 10 minutter fra mit hjem, og hvad de har af introduktionstilbud”.

Men allerede få dage efter den nye søgefunktion, hvis svar bliver vist over de normale søgeresultater, var blevet tilgængelig, begyndte brugere på sociale medier at vise eksempler på, at AI Overviews til tider kommer med vanvittige svar på helt normale spørgsmål.

Uappetitlige og decideret farlige råd

En bruger spurgte Google, hvordan han kunne forhindre osten i at glide af hans pizza. Svaret? Du kan blande lim i osten, så sidder den bedre fast!

Endnu værre var det, at en anden bruger fik en opskrift på sennepsgas, da han bad om et råd til, hvordan han kunne rengøre sin vaskemaskine.

Kilden til det gode råd om at putte lim i osten? Et 11 år gammelt opslag på det sociale medie Reddit fra en bruger ved navn “fucksmith”.

60 millioner dollars til Reddit

Det er ikke tilfældigt, at AI Overviews videregiver et svar fra en Reddit-bruger, for i begyndelsen af året indgik Google nemlig en aftale med Reddit, der indebærer, at det sociale medie modtager 60 millioner dollars (knap 414 millioner danske kroner) for at Google må bruge det sociale medies indhold til at træne sine AI-modeller. Det skrev det tyske techmedie Winfuture tilbage i februar måned.

Læs det med småt

Men Google fraskriver sig ethvert ansvar for de svar, AI Overviews giver brugerne. “Generative AI is experimental”, står der med små bogstaver under alle de AI-skabte søgeresultater, så det overlades med andre ord til brugernes eget ansvar og mediekompetence at vurdere svarene fra den kunstige intelligens.

Til The Verge siger Meghann Farnswort, en talsperson fra Google, at de pågældende fejl stammer fra “generelt meget ualmindelige forespørgsler, der ikke er repræsentative for de fleste menneskers oplevelser.”

Virksomheden har grebet ind over for overtrædelser af sine politikker, sagde hun, og bruger disse “isolerede eksempler” til at fortsætte med at forbedre produktet.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!
Annoncørindhold: Samsung 990 PRO SSD

Hvor meget kraft får du egentlig ud af en Samsung 990 PRO SSD?

Læs mere

Kunstig intelligens kan snart indstille Windows

Nye kompakte Surface-enheder

Et sidste farvel til Skype

Trumps told-krig får konsekvenser: Første tech-producent fjerner produkter fra det amerikanske marked

Chromebooks i stimer

Apple maksimerer Mac Studio

Apple opgraderer Macbook Air igen

Denne laptop har foldbar skærm på 18,1"

Danmarks billigste 5G-router

Velduftende mus fra Asus

Går processorudviklingen baglæns?

Problemer med dit ny GeForce-kort? Her er måske løsningen