TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Google lancerer Gemini 3 med endnu kraftigere AI

Googles tredje generation af AI-modellen Gemini bliver tilgængelig i dag med forbedret evne til at løse komplekse opgaver og hjælpe brugere med planlægning.

Af / 18/11/2025 - 17:00
Google lancerer Gemini 3 med endnu kraftigere AI

Google frigiver i dag Gemini 3 Pro til almindelige brugere, udviklere og virksomheder. Den nye AI-model scorer 1501 point på ranglisten LMArena og kan ifølge Google løse avancerede opgaver på ph.d.-niveau.

To milliarder mennesker benytter hver måned Gemini-funktionen AI Oversigt i Googles søgemaskine, mens Gemini-app’en har 650 millioner månedlige brugere, oplyser virksomheden.

“På bare knap to år er Gemini gået fra at kunne læse tekster og billeder til i dag at kunne ‘læse rummet’. Den nye version forstår kontekst og nuancer på et helt andet niveau,” siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark.

Læs også Nyhed: Gemini AI kan nu lave videoer af dine fotos Du kan få dine stillbilleder til at bevæge sig med Veo 3, som også giver dig mere kontrol over slutresultatet.

Forbedret forståelse af tekst og billeder

Gemini 3 Pro kan håndtere tekst, billeder, video og lyd samtidig. Modellen kan f.eks. tyde håndskrevne opskrifter på forskellige sprog og omsætte dem til en digital kogebog. Den kan også gennemgå lange videoforelæsninger og skabe overblik ved at lave illustrationer eller skemaer.

Vil brugeren lære et nyt emne, kan Gemini 3 Pro få akademiske artikler som input og generere interaktive flashcards eller visualiseringer, lover Google.

Annonce

Fra i dag benytter AI Mode i Googles søgemaskine den nye model til at skabe visuelle layouts og interaktive værktøjer baseret på brugerens søgning.

Gemini 3
(Illustration: Google)

Nye værktøjer til udviklere

Google lancerer samtidig udviklingsplatformen Antigravity, hvor programmet kan skrive kode, teste den og rette fejl uden menneskelig indblanding. Platformen benytter Gemini 3 Pro til at udføre programmeringsopgaver fra start til slut.

Gemini 3 Pro kan også bruges i Google AI Studio, Vertex AI og på platforme som GitHub og Replit.

Hjælp til hverdagsopgaver

Gemini 3 Pro kan planlægge opgaver med flere trin. Det kan f.eks. være at sortere en Gmail-indbakke eller sammensætte en rejseplan med forskellige destinationer. Nogle af funktionerne kan med brugerens tilladelse udføre handlinger automatisk.

Google AI Ultra-abonnenter får adgang til disse funktioner i Gemini-app’en gennem værktøjet Gemini Agent.

I de kommende uger frigiver Google tilstanden Deep Think til betalende brugere. Funktionen skal give endnu bedre resultater ved komplekse problemstillinger, men bliver først testet af sikkerhedseksperter.

Læs også Nyhed: Google Maps får fire nye Gemini-funktioner Google integrerer AI-assistenten Gemini i Google Maps med håndfri navigation, landmærkebaseret vejledning og visuel søgning. Funktionerne rulles ud fra 12. november.

Sikkerhed og adgang

Gemini 3 Pro har gennemgået omfattende sikkerhedstests. Modellen har bedre beskyttelse mod forsøg på at manipulere den gennem såkaldt prompt injection, garanterer Google.

Tilgængelighed

Gemini 3 Pro bliver gratis tilgængelig fra i dag på desktop og i Gemini-app’en. Udviklere kan bruge modellen i AI Studio og Antigravity, mens virksomheder får adgang gennem Vertex AI og Gemini Enterprise.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Teddybjørnen fra Helvede

Monster-katastrofe i rummet: Sort hul gik amok

Googles nye AI kan læse håndskrevne opskrifter og planlægge din rejse

OpenAI's elregning bliver større end Indiens

Den eksistentielle rædsel i at være en støvsuger

Barbie Girl sagsøger Suno

Her kommer robotpolitiet

Årets Bedste 2025: Her er produkterne, der skiller sig ud

Kina kaster servere i havet

Kan husholdningsrobotten gøre hverdagen nemmere?

OpenAI kaster sig over musikskabelse

Nike laver robotsneakers