Nyhed

Gem strømmen fra solcellerne

Dansk husstandsbatteri kan lagre overskudsstrømmen fra solcellerne til senere brug.
forfatter

Solcellestrøm er smart og grøn – men svær at opbevare for private. Ofte resulterer det i, at de må sælge deres overskudsstrøm til en lav pris – og til gengæld må købe dyr strøm i de perioder, hvor de ikke producerer nok på deres egne anlæg.

Danske Xolta har et bud på løsningen i form af solcellebatterierne Bat 5 og Bat 10, der er udviklet til privat brug. Batterierne er udviklet og produceret i Danmark.

Med batteriet får man en personlig app, som giver et samlet overblik over, hvor meget strøm solcellerne producerer, samt hvor stor din
egenproduktion er ud af dit samlede forbrug. Man kan også se, hvor meget CO2 man sparer naturen for, samt besparelsen i kroner og øre.

Batteriet tilsluttes direkte til el-tavlen af en godkendt installatør, helt uafhængigt af solcellerne. Det betyder, at de kan anvendes til alle former for solcelleanlæg.

Batterierne fås i to versioner, BAT-5 og BAT-10, med kapacitet på hhv. 5 og
10 kWh.

BAT-5 koster 47.995 kroner inklusive tilslutning, og BAT-10 koster 68.995 kroner inklusive tilslutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Alt for dyrt, med mindre elprisen stiger helt vildt er den da en mega dårlig investering.

  2. Er der nogen der har lavet en Businesscase på denne investering. Hvornår er der breakeven (kommercielt). Selv med de dyre elpriser vi ser nu – har jeg svært ved at se en case med så lille batteri.

forfatter

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.