Flyv som en fugl i den kunstige virkelighed

Flyvesimulatoren Birdly sender dig på fugleflugt med VR-hovedsættet Occulus Rift.

Takket være Occulus Rift er Virtual Reality endelig ved at få luft under vingerne. Virksomheden, der blev købt af Facebook for 11 milliarder kroner tidligere på året, har præsteret, hvad ingen andre har kunnet gennem de snart tre årtier, hvor den kunstige virkelighed har været “lige om hjørnet”: At skabe en altomsluttende illusion af at befinde sig i en anden verden, der er så overbevisende, at kroppen tror på den.

Når teknologien er på plads (Occulus Rift har ikke endnu lanceret en officielt færdig udgave til slutbrugerne), mangler vi bare den “killer app”, der skal få kunderne til at strømme til i hobetal. Hvis drømmen er at svæve som en fugl gennem luften, kunne flyvesimulatoren Birdly være netop det. Selv om den kommer til at kræve et temmelig dybt greb i lommen – hvis den nogensinde bliver en kommerciel (virtuel) realitet.

Med vinden (fra blæserpropellen) piskende i ansigtet kan du opleve, hvor let det er at ride på luftstrømmene som en fugl. Vi kunne også godt forestille os, at Birdly kunne bruges til det ultimative Podracer-spil!

Birdly eksisterer nemlig foreløbig kun som en prototype, fremstillet på Zürichs kunstuniversitet. Den kan lige nu opleves på SIGGRAPH-konferencen i Vancouver. Men hvad enten den ender med at blive en kommerciel realitet eller ej, kan den være med til at vise vejen for andre 3D-simulatorer.

Birdly

Kilde: Wired

Les videre
Exit mobile version