5,7 milliarder kroner til “Notch” for Minecraft

Microsoft har købt Minecraft for 14,4 milliarder kroner. Det gør programmøren Markus Persson til en rig mand. Nu forlader han firmaet.

Der har gennem et stykke tid verseret rygter om, at selskabet bag det meget, meget populære spil Minecraft var i gang med at blive solgt. Og det mest vedholdende rygte gik på, at det var selveste Microsoft, der var ude med tegnebogen. I går eftermiddags blev det så bekræftet. Her kunne man på firmaets hjemmeside læse, at ryget var sandt, at Microsoft havde købt Mojang AB for 2,5 MILLIARDER dollars. Og at de tre stiftere, Notch, Carl, og Jakob forlader firmaet!

Byggelegeplads med 100 millioner brugere
Minecraft er et af verdens mest populære spil nogen sinde, og har over 100 millioner registrerede brugere i alle aldre. Og kender du det ikke selv, så gør dine børn det uden tvivl. Spillet er mere en åben, global byggelegeplads end et egentligt spil, da der hverken er mål, missioner eller vindere. Til gengæld er der ingen grænser for de sindsrige konstruktioner, som de mange brugere har bygget i det virtuelle landskab.

Minecraft er næsten udelukkende en enkelt mands værk. Programmøren Markus Persson har skrevet det meste af koden, men gennem firmaets fireårige er staben dog udvidet, så medarbejderlisten i dag tæller 37 personer. Men tre af dem forlader som nævnt firmaet.

På sin egen hjemmeside forklarer Notch, at han ikke ser sig selv som spiludvikler, men som programmør, og at filmen knækkede for ham, da han opdagede, at han havde mistet den direkte tilknytning til sine fans – og i stedet var blevet et symbol. Han lover derfor, at hvis noget af det, som han siden hen vil kaste sig over, ender med at blive en stor succes – så vil han forlade det straks!

“Det handler ikke om pengene – men om at bevare min fornuft”.

Det er dog sikkert, at Markus “Notch” Persson vil have de øknomiske reesourcer til at tage den med ro og passe på sin fornuft. Som største aktionær i Mojang AB ejer han 40% procent af aktierne. Så salget er firmaet vil inbringe ham omkring 5,7 milliarder kroner.

Markus Persson har selvfølgelig sit eget tempel inde i Minecraft-spillet.

Les videre
Exit mobile version