Datahjernen bliver mere menneskelig

Forskere ved University of California i Santa Barbara, mere specifikt i afdelingen for computeringeniører, har designet et kredsløb, der har formået at klassificere billeder af bogstaver. Det skriver PC Mag.

For mennesker er den slags en simpel opgave, men computere tænker ikke som mennesker. Så når forskerne ved at bruge 100 kunstige synapser har opnået denne bedrift, er det betydningsfuldt.

“Det er et lille, men vigtigt skridt,” siger professor Dmitri Strukov i en pressemeddelelse.

Forskerne håber at kredsløbet med tiden kan skaleres op. Den menneskelige hjerne har omkring et billiard (en million milliarder) synapser. Så der er endnu et stykke vej, før computerne kan konkurrere med mennesker. Men med den udvikling, som teknologien har gennemgået de seneste år, synes intet umuligt længere.

Kan genkende bogstaver
Den kunstige “hjerne”, der nu er konstrueret, kan udføre simple funktioner, som at klassificere formen på bogstaver og deres relative position i forhold til hinanden. Dermed kan den på en brøkdel af et sekund finde betydningen af ​​et ord eller en sætning. En traditionel computer bruger meget mere tid og energi på at udføre den samme opgave.

Ved demonstrationen klarede en kunstig neurologisk kreds at klassificere bogstaverne Z, V og N udfra billeder. Selv når bogstaverne var skrevet med forskellige stilarter og med støj i billedet. Lidt på samme måde, som når vi mennesker formår at skelne venner i en menneskemængde.

“Selv om kredsløbet var meget lille sammenlignet med brugbare netværk, er den tilstrækkelig til at bevise, at selve konceptet fungerer,” siger forsker Merrikh-Bayat i samme pressemeddelelse.

Memristor
Nøglen til teknologien kaldes en memristor – en kombination af “hukommelse” og “modstand”. En elektronisk komponent, hvor modstanden skifter afhængigt af, hvilken vej den elektriske ladning flyder. I modsætning til konventionelle transistorer, fungerer memristorer på basis af såkaldt ikonisk bevægelse, på samme måde som humane nerveceller genererer elektriske signaler.

“Det interessante er, at i modsætning til de mere eksotiske løsninger, er det ikke svært at forestille sig denne teknologi integreret i konventionelle processorer. Og det kan give fremtidige computere en alvorlig saltvandsindsprøjtning,” siger Mirko Prezioso, leder af forskningsprojektet.

Kilde: PC Mag