Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

“Apple GPT” er i gang med uklar målsætning

Et AI-værktøj er angiveligt ved at blive testet internt hos Apple, men det er usikkert, om det bliver et forbrugerprodukt.

Skrevet af / 21/07/2023 - 18:01
“Apple GPT” er i gang med uklar målsætning

Med den store fremgang for Open AI’s ChatGPT, Microsofts arbejde med at gøre Bing AI-drevet og Googles vakkelvorne Bard-AI har mange funderet over, hvad Apple har i ærmet. Især fordi virksomhedens stemmeassistent Siri anses for at være den mindst intelligente. Den, om noget, kunne bruge et skud AI.

Læs også Nu forstår Googles AI-chatrobot dansk Googles ChatGPT-konkurrent er nu tilgængelig på 40 sprog, herunder dansk.

Det ser dog ud til, at Apple naturligvis arbejder på sin egen AI i al stilhed. Dette ifølge Bloomberg-analytikeren Mark Gurman, som normalt har gode kilder hos Apple. Tilsyneladende kan medarbejdere søge om tilladelse til at få adgang til en chatbot-app, som bruges i arbejdet med at udvikle prototyper af produkter og trænes i at bruge relevante data til opgaven. Nogle af Apples ingeniører kalder den spøgefuldt for Apple GPT.

Foto: Bing Image Creator

Hvorvidt man vil fortsætte med at udvikle app’en og gøre den alment tilgængelig, virker uklart. Muligvis vil den blive brugt bag kulisserne til at forbedre eksisterende tjenester som autokorrektur i tekst eller genkendelse af motiver i fotos. Gurman mener ikke, at Apple har nogen “klar strategi” for AI-produkter til forbrugere.

Læs også Bing AI-chat frigivet til alle Nu kan du tale med søgemaskinen som med en person, og få konkrete, præcise svar i stedet for en masse søgeresultater.

Apple har åbenbart flere teams, der arbejder med kunstig intelligens, men bliver holdt tilbage af spørgsmål om brugernes privatliv. Det er også en af grundene til, at Siri ikke ser ud til at “vide” så meget om brugeren som Google Assistent eller Amazon Alexa.

I maj sagde Tim Cook, at Apple ser AI som “meget interessant”, men at der er “en række problemer, der skal løses”, og at det er vigtigt at implementere AI ” med omtanke og forsigtighed”.

Kilde: Bloomberg

Læs også:

ChatGPT: Et skridt tættere på total AI-dominans?

Et gennembrud inden for AI-teknologi eller et trussels-scenarie?

Læs mere
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nu er Google NotebookLM kommet

Krypteret beskedtjeneste truer med at forlade EU

Google: Dårlig humor er skyld i svar om lim i pizzaost

- Google lyver

Googles nye AI-funktion anbefalede bruger at putte lim på deres pizza

Nye EU-regler skal forhindre 'Minority Report'

AI, AI og mere AI i Googles planer

Nu kan du tale med ChatGPT

NASA's robottog på Månen

Google Gemini bliver mere almægtig

Skærmen gør alt - bortset fra at læse dine tanker!

AI planlægger vores ferie

Scroll to Top