TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

4D-print er den selvsamlende fremtid

Nu, hvor 3D-print-teknologien er ved at være moden, kan 4D-print blive det nye, store hit.

4D-print er den selvsamlende fremtid

Det er efterhånden gået inflation i dimensionerne. Går du ind i en forlystelsespark, kan du finde både 4D-, 5D- og endda 6D-biografer. De ekstra dimensioner, der skiltes med, kan være bevægelse af biografstolene, vandsprøjt og lugt. Det er latterligt, eftersom der kun findes tre rumlige dimensioner. Alt udover dette er forbeholdt teoretiske fysikere og varmluftsælgere.

I den håndgribelige, menneskelige virkelighed findes der dog fire dimensioner: bredde, dybde, højde – og tid. Eller transformation.

Det er nettop denne fjerde dimension, som bliver benyttet i 4D-printning. Vi snakker nemlig om selvmonterende materialer: man 3D-printer et materiale, som siden på egen hånd forandrer form til en forhåndsbestemt struktur, der er indprogrammeret i selve materialet.

Inspireret af nanoforskning
Det er arkitekten Skylar Tibbits, som sammen med sine folk hos MIT har tilføjet en ekstra dimension til 3D-printning. I virkeligheden har han genbrugt en ide, som kendes fra nanoforskningen.

Et eksempel på en selvsamlende fysisk struktur er polioviruset. Når viruset udsættes for mekanisk påvirkning, går det i stykker. Men det samler sig igen bagefter.

Annonce

4d-print_2

Skylar Tibbits har taget skridtet fra nanofysik til “menneskeskala”, og har lavet materialer, som former sig selv til strukturer på størrelse med tennisbolde. Herover ses en model af polioviruset, fremstillet af Tibbits forskerteam: Modellen kan gå i opløsning ved en ydre virkning, men udsættes den så for tilfældige vibrationer, sætter den sig selv sammen igen. Smart!

Ekstreme miljøer
Et anvendelsesområde for 4D-printning kan være konstruktioner, der skal bruges i ekstreme miljøer, hvor det er alt for dyrt eller besværligt at komme for mennesker. For eksempel i det ydre rum, arktiske egne eller andre ekstreme omgivelser.

Men Skylar Tibbits forestiller sig også, at teknologien generelt kan effektivisere dagens langsommelige måder at bygge på.

Prøv at se TED-talk videoen herunder, hvor Skylar Tibbits forklarer, hvordan teknologien virker.

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!
Annoncørindhold: Samsung 990 PRO SSD

Hvor meget kraft får du egentlig ud af en Samsung 990 PRO SSD?

Læs mere

Nye gaming-computere fra Lenovo og Alienware

Kunstig intelligens kan snart indstille Windows

Nye kompakte Surface-enheder

Et sidste farvel til Skype

Trumps told-krig får konsekvenser: Første tech-producent fjerner produkter fra det amerikanske marked

Chromebooks i stimer

Apple maksimerer Mac Studio

Apple opgraderer Macbook Air igen

Denne laptop har foldbar skærm på 18,1"

Danmarks billigste 5G-router

Velduftende mus fra Asus

Går processorudviklingen baglæns?