TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Smugkig på Philips OLED+ 907 og OLED+ 937

Topmodellerne fra Philips ventes til efteråret – med lyd fra Bowers & Wilkins.

Af / 26/04/2022 - 17:25
Smugkig på Philips OLED+ 907 og OLED+ 937

Philips følger et lidt anderledes lanceringsmønster end mange af deres TV-konkurrenter. Dele af 2022-sortimentet er allerede præsenteret, men traditionen tro bliver de rigtige topmodeller gemt til senere på året. Philips har dog lækket lidt info om, hvad vi har i vente.

De nye topmodeller OLED+ 907 og OLED+ 937 ventes først til efteråret, men har allerede vundet designprisen Red Dot Design Award. De bygger videre på de kvaliteter, vi kender fra andre Philips-modeller, deriblandt OLED-billedpanel og funktioner som firesidet Ambilight. Samtidig har engelske Bowers & Wilkins igen stået for lyddelen.

OLED907 48 55 65 F RedDot 989x719 1 OLED907 48 55 65 RFT RedDot 989x989 1
<
>
Philips OLED+ 907 har en integreret Bowers & Wilkins-højttaler lige under skærmen. (Foto: Philips)

Philips OLED+ 907

OLED 907 er en ny model i Philips’ portefølje. Det har et topmoderne OLED-billedpanel kombineret med en integreret lydløsning fra B&W. Desuden har TV’et en drejelig fod i aluminium, og der medfølger en læderklædt fjernbetjening (Muirhead). Det kommer i skærmstørrelserne 48, 55 og 65 tommer.

77OLED93712 OLED937 77 F RedDot 989x719 1 77OLED93712 OLED937 77 RFT RedDot 989x989 1
<
>
Philips OLED+ 937 har en avanceret, Atmos-kompatibel soundbar fra Bowers & Wilkins integreret i foden. (Foto: Philips)

Philips OLED+ 937

OLED+ 937 bliver efter alt at dømme Philips’ nye flagskibsmodel for 2022. En direkte efterfølger til 2021-modellen OLED+ 936, som vi har testet med gode resultater her på Lyd & Billede.

Årets model har fået nogle designændringer: I stedet for de spejlblanke, forkromede detaljer, vi kender fra 936-modellen, har detaljerne fået en mat aluminium-finish. Højttalerløsningen er klædt i et nyt stofbetræk fra danske Kvadrat. Nyt i år er også, at soundbaren – ud over opadvendte Atmos-højdekanaler – også får sidevendte højttalere, som skal bidrage med ekstra surround-følelse.

Annonce

Til glæde for mange Philips-fans kommer OLED+ 937 desuden i større skærmstørrelser. En 77 tommers model – Philips 77OLED937/12 – er indtil videre bekræftet.

Læs også Nyhed: Philips OLED807 kommer i 48-77 tommer Det kommende OLED807 får både nyt OLED-panel, opgraderet videoprocessor og mere avanceret Ambilight-lys.

Pris og tilgængelighed

Philips har endnu ikke annonceret priser og mere detaljerede specifikationer for OLED+ 907 og 937, men vi forventer at høre mere til efteråret. Måske under IFA-messen i Berlin?

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

1 kommentar til “Smugkig på Philips OLED+ 907 og OLED+ 937”

  1. Henrik Larsen

    Er der kommet en anmeldelse
    Af PHILIPS 48″ 4K OLED+ TV 48OLED907
    Med venlig hilsen
    Henrik

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX