Nyhed

Solcelledrevne lamper til hjem og fritid med miljøomtanke

IKEA samarbejder med sociale entreprenører for at skabe opmærksomhed om alternative energikilder.

De nye lamper Sammanlänkad er skabt i samarbejde med Little Sun, en organisation, der arbejder med vedvarende energi i Afrika.

Hvis vi vil omstille os til en verden, der drives af vedvarende energi inden for det kommende årti, er vi nødt til at se mulighederne i solenergi. Sollys virker usynligt, men lige præcis solenergi lader os gøre det usynlige synligt, siger Olafur Eliasson, kunstner og medstifter af Little Sun.

Tanken er at skabe opmærksomhed om, hvordan vi alle kan bruge solenergi til at drive produkter i hverdagen.

Gennem dette samarbejde vil vi inspirere flere til at tænke vedvarende energi og bæredygtighed ind i hjemmet. Her er Little Sun den ideelle samarbejdspartner, fordi de har formået at forene kunst og design med solens naturlige energi. Sammanlänkad er en smuk måde at få solenergi ind i hjemmet hos mange mennesker, siger Henriette Ekholm, indretningsekspert hos IKEA Danmark.

IKEA Sammanlänkad (Foto: IKEA)

Den lille lampe er tænkt til fritidsbrug og virker perfekt til campingturen, men kan også bruges til hyggebelysning på terrassen eller altanen. Den är IP44-klassificeret, så den kan tåle en regnbyge. Er den slået til, tændes den automatisk, når det bliver mørkt. Om dagen kan man hænge den til opladning i vinduet eller på rygsækken. Indeni sidder et almindeligt genopladeligt AAA-batteri, som kan udskiftes.

Den større lampe består af en halv sfære, som forstærkes af et spejl for at skabe en skinnende ‘sol’. Den er inspireret af solsystemet og Jordens kredsen om solen. Den fleksible udformning gør, at man både kan bruge den som bord- og loftslampe. Kniber det med sollys, kan man oplade lampen via USB-porten, og omvendt kan man oplade mobilen via USB-porten, hvis lampen har masser af strøm.

IKEA Sammanlänkad (Foto: IKEA)

Pris og tilgængelighed

Den bærbare lampe kommer til at koste 149 kroner, mens prisen for bord/loftslampen bliver 699 kroner.

Begge kan købes fra den 7. april.

 

Les videre
Exit mobile version