Det klassiske robotstøvsugermærke er i vanskeligheder, hvis det ikke lancerer storsælgende modeller. Måske kan Roomba Max 705 Vac-robot + AutoEmpty være redningen?
Producenten lover, at den nye støvsuger vil være perfekt til familier med kæledyr. Det skyldes, at den har gummibørster med anti-tangle-teknologi samt sidebørster til at opfange snavs i hjørner og langs lister.
Vi forholder os imidlertid lidt skeptiske til, at den loves at have 180(!) gange stærkere sugeevne, selv om det kun er til pletvis rengøring med et fuldt opladet batteri. Det får os snarere til at spekulere på, hvor dårlig forgængerens sugeevne var. Vi er også lidt spørgende over for, at den siges at have “stort set håndfri rengøring”. Det betyder vel, at man skal hjælpe til?

At den kan navigere med LiDAR-teknologi og AI-kameraer virker dog sandsynligt. Som vanligt sætter vi også pris på, at den selv kører hen og tømmer sig i basestationen. Ifølge iRobot skal den kunne opbevare snavs og støv fra op til 75 dage.
Producenten lover også, at vi senere på året vil kunne styre robotten fra Apple Home-app’en, og at den bliver kompatibel med Matter-standarden.
Pris og tilgængelighed
iRobot Roomba Max 705 er i handelen nu og koster 5.299 kroner.