Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Netatmo lancerer smart kuliltealarm

Den nye smarte kuliltealarm måler kulilteniveauet i realtid.

Skrevet af / 06/11/2021 - 14:53
Netatmo lancerer smart kuliltealarm

De fleste kulilteforgiftninger sker i hjemmet, når gassen afgives af forkert installerede eller defekte enheder, der udleder gas, og som ikke bliver tjekket hvert år, såsom pejse, gaskomfurer og opvarmningsenheder. Kulilte er en giftig gas uden farve, lugt eller smag og er den stille dræber, man ikke selv bemærker. For at undgå at blive forgiftet er det klogt at installere en kuliltealarm i hjemmet – især hvis man har enheder, der udleder brændstof.

Det mener i hvert fald Netatmo, som netop har lanceret en smart kuliltealarm, der kommer på markedet d. 16. november.

Du kan nemt og hurtigt installere Netatmos smarte kuliltealarm, helt uden elinstallationer. Det eneste, du skal gøre, er at skrue den fast på væggen, følge Netatmos monteringsvejledning, der er med i pakken, og downloade Netatmo Home + Security-appen. (Foto: Netatmo)

Hvis alarmen registrerer kulilte, advarer den brugeren med en alarm på hele 85 dB, så alle hurtigt kan forlade hjemmet og ringe til alarmcentralen. Derudover sender den smarte kuliltealarm også en notifikation til brugerens smartphone, også selv om man ikke er hjemme.

Netatmos smarte kuliltealarm kommer med en testfunktion, der automatisk overvåger både kuliltesensoren, batterier og Wi-Fi-forbindelsen. Hvis alarmen registrerer et problem, giver den dig straks besked, så du altid kan have ro i sindet. Kuliltealarmen kommer derudover også med en testfunktion, der kontrollerer, at alarmen på 85 dB fungerer, som den skal. Det anbefales at aktivere testfunktionen mindst en gang om året, påpeger firmaet i en pressemeddelelse.

Hvis alarmen registrerer kulilte, sender den en notifikation til brugerens smartphone, også selvom man ikke er hjemme. Så kan man hurtigt give besked til alle, som måske opholder sig i hjemmet, så de kan komme ud og i sikkerhed. (Foto: Netatmo)

Den smarte kuliltealarm er både CE-certificeret og NF-certificeret – og virker sammen med Apple HomeKit. Den bliver tilgængelig til en vejledende pris på 799,99 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opkoblet ølbryggeri til det smarte hjem

Robotplæneklipper med cylinder

Tado opgraderes til seneste standard

Koda 2 Max er Oonis største og mest avancerede pizzaovn til dato

Matter version 1.3

Motormoppe fra Dyson

Et kamera til enhver vinkel

Ny monsterrobot fra Roborock

Lav mad uden ledning med KitchenAid Go

Robotstøvsuger lover støvsugning og gulvvask med menneskelig præcision

Vil ændre rengøring af gulve

Nutribullet gør comeback i Norden

Scroll to Top