MarsWalker er designet til at fungere sammen med Eufy Robot Vacuum Omni S2, som blev lanceret samtidig. Transportenheden bruger fire uafhængigt kontrollerede arme til at navigere på trapper, mens et bæltesystem griber fat i hvert trin for at sikre stabil transport. Ifølge producenten kan systemet genkende almindelige trappetyper, herunder lige, L-formede og U-formede trapper, og bygger automatisk et 3D-kort over hele hjemmet.
Ny robotstøvsuger med 30.000 Pa sugekraft
Eufy Robot Vacuum Omni S2, der fungerer sammen med MarsWalker, er udstyret med det, Anker kalder verdens første HydroJet-system kombineret med 30.000 Pa AeroTurbo Deep Cleaning-teknologi. Robotstøvsugeren har altså en sugekraft på 30.000 Pa, hvilket ifølge virksomheden svarer til 100 airwatt.

På hårde gulve bruger HydroJet 2.0-systemet konstant nedadgående tryk og selvrensning af moppen i realtid. Moppesystemet renser sig selv 360 gange i minuttet med elektrolyseret vand, lover producenten. På tæpper skal AeroTurbo 2.0-teknologien kunne fjerne snavs fra tæpper med op til 5 cm høje fibre.
Robotstøvsugeren leveres med en 12-i-1 UniClean-basestation, der håndterer selvtømning, genpåfyldning, vask med varmt vand, tørring med varm luft, opsamling af spildevand og automatisk dosering af rengøringsmiddel. Basestationen har en 3-liters støvbeholder, 2,5-liters ferskvandstank og 1,8-liters spildevandstank.
AI-baseret hjemmesikkerhed
Anker lancerede også Eufy Security AI Core, som beskrives som verdens første store AI-model til hjemmet. Systemet er trænet til at genkende mere end 100 forskellige scenarier – fra pakkeleveringer til fremmede personer ved døren. AI Core leverer svar på enheden inden for tre sekunder, og alle data forbliver lokale for at sikre privatlivets fred, oplyser virksomheden.

Sammen med AI Core præsenterede Anker også eufyCam S4, det første gør-det-selv hybridkamera, der kombinerer en fast 4K-linse med to 2K pan-tilt-zoom-linser. Kameraet skal kunne levere panoramadækning og ansigtsgenkendelse på op til 15 meters afstand.

Soundcore-nyheder: Søvn-hørepropper og AI-diktafon
Soundcore Sleep A30 er tredje generation af virksomhedens søvnfokuserede hørepropper. De nye hørepropper er 7 procent slankere end tidligere modeller og bruger Smart ANC til at blokere op til 30 dB ekstern støj. Ladeetuiet er udstyret med Adaptive Snore Masking-teknologi, der analyserer lydstyrken og frekvensen af snorken gennem natten og genererer maskerende lyd tilpasset situationen.
Sleep A30 tilbyder 45 timers samlet batterilevetid i lokal tilstand og 35 timer ved Bluetooth-streaming. Hørepropperne leveres med fire par silikone-ørepropper, tre par memory foam-ørepropper og tre par ørevinger.

Soundcore præsenterede også en ny AI Voice Recorder på størrelse med en mønt. Den bærbare optager kan klemmes fast på tøjet og omdanner samtaler til transskriptioner og resuméer med 97 procent nøjagtighed på tværs af mere end 100 sprog, garanterer Anker. Optageren har 8 timer og 32 minutters optagetid og hurtigopladning på 10 minutter for 2 timer.
Pris og tilgængelighed
Eufy Robot Vacuum Omni S2 bliver tilgængelig senere i år i Europa og lanceres globalt i januar. MarsWalker forventes lanceret i første halvår af 2026. Anker har endnu ikke oplyst priser for de to produkter.
EufyCam S4 kan forudbestilles fra i dag med priser fra 299 dollars og 249 euro. Danske priser kender vi endnu ikke. AI Core udrulles senere i år med priser, der oplyses senere.
Soundcore Sleep A30 koster 229,99 dollars i USA og lanceres i Europa og Storbritannien i dag. AI Voice Recorder er tilgængelig i USA og bliver globalt tilgængelig i oktober. Priser for det europæiske marked er endnu ikke oplyst.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!






