Husqvarna præsenterer den batteridrevne Rider R200iX AWD

Firehjulstrukket rideplæneklipper med tilbehør til langt mere end bare at slå græs.

JC 826805 rendition HighResPng

Foto: Husqvarna

Robotplæneklippere er måske populære nu, men der er situationer, hvor de simpelthen ikke er tilstrækkelige. Enten fordi der er flere afgrænsede områder, eller fordi man ønsker en maskine, der kan gøre mere end blot at klippe græs. Til gengæld føles det ikke særligt moderne med forbrændingsmotorer. Husqvarna lancerer derfor nu Rider R200iX AWD, som både har lang driftstid og god fremkommelighed på trods af, at den er batteridrevet.

YP 373236 rendition HighResPng
Foto: Husqvarna

Den nye Rider R200iX AWD er fuldelektrisk og har firehjulstræk, så den er velegnet til store haver med ujævnt terræn. Afhængigt af, hvor lang driftstid man har brug for, kan den køre på ét eller to batterier. Takket være fraværet af en traditionel motor og drivlinje bliver vedligeholdelsen minimal.

For os hos Husqvarna er det en prioritet at fortsætte med at introducere flere batteridrevne maskiner. At opgradere vores Rider R200iX med firehjulstræk føles som et naturligt skridt i den rigtige retning. Nu tilbyder vi en batteridrevet løsning til flere brugere, der passer til alle vejrforhold og kan bruges året rundt,” siger Peter Bergholm, produktchef hos Husqvarna.

For at gøre det nemmere at manøvrere på mere komplekse områder har Rider R200iX AWD knækstyring med en snæver svingradius. Fra kontrolpanelet har føreren fuld kontrol over klippeaggregatet og kan se batteriniveau samt driftstid.

NM 116987 rendition HighResPng
Foto: Husqvarna

Der findes også et stort udvalg af tilbehør, så maskinen kan bruges til andet end græsslåning. Foran kan man montere et klippeaggregat, en børste eller en sneskraber. Bagpå kan der monteres mange ting, så som en vogn, en vertikalskærer, en spreder, en grusharve, en plænelufter, en mosfjerner, en hulrørslufter, fejekoste eller en plænetromle.

Læs også Nyhed: Husqvarnas første batteridrevne havetraktor Støjsvag og emissionsfri havetraktor med mindre behov for vedligeholdelse

Fakta

Pris og tilgængelighed

Husqvarna Rider R200iX AWD sættes til salg i marts for 56.999 kr. (ekskl. klippeaggregat og oplader).

Læs videre
Exit mobile version