Nyhed

Google pensionerer første generation af Chromecast

Den lille billige streaming-dongle Chromecast var en revolution. Nu dropper Google supporten til den.

Tidligere tiders medieafspillere var store, grimme plastkasser med tvivlsomme funktioner og egne fjernbetjeninger. De holdt ofte kun få år pga. manglende understøttelse. Første generation af Googles Chromecast var derimod lille, fleksibel og billig. Og den betjenes ganske enkelt ved at streame til den fra mobilen. Hvorfor havde ingen tænkt på det før? Nu ophører supporten til den desværre, men den holdt faktisk i 10 år, hvilket er en evighed i denne sammenhæng.

Læs også Smart, smartere, smartest? Med Chromecast vil Google overtage kommunikationen mellem dit tv og dine mobile enheder/din computer og gøre smart-tv endnu smartere. Men der er et stykke vej endnu, før den kan slå Apple TV.

Det er tech-sitet 9to5google, der er faldet over informationen på Googles supportsider. Under en liste over, hvilke opdateringer der er på vej til forskellige modeller, står der pludselig:

”Support for Chromecast (1st gen) has ended, which means these devices no longer receive software or security updates, and Google does not provide technical support for them. Users may notice a degradation in performance”.

Den seneste opdatering kom i november 2022, men inden da havde der været stille i 3 år, så mange havde nok allerede afskrevet den første generation af Chromecast.

Ønsker man at opgradere, er der kommet mange modeller siden da, og de er fortsat gode. Vi var meget begejstrede for den seneste generation af Google Chromecast med Google TV 4K. I dag er de noget større og dyrere, men på den anden side er de blevet endnu mere anvendelige.

Les videre
Exit mobile version