TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Årets bedste tilbud - 4 uger kun 4 kr
Køb

Nyhed

Fuldautomatisk rengøringsrobot vasker moppen med varmt vand

Ecovacs har lanceret en ny Deebot T20 Omni robotstøvsuger med intelligent løftefunktion og varmtvandsmoppevask.

Af / 04/07/2023 - 15:09
Fuldautomatisk rengøringsrobot vasker moppen med varmt vand

Den nye robotstøvsuger Deebot T20 Omni er ifølge producenten Ecovacs en intelligent og fuldautomatisk alt-i-én-støvsuger og gulvvasker, der som den første af sin slags kommer med et intelligent gulvmoppesystem med automatisk løftefunktion. Funktionen skal gøre Deebot T20 Omni stand til ubesværet at skifte mellem gulvvask og støvsugning i boligen – selv når den har moppepladerne på.
Robotten bruger således ultralyd til at genkende gulvtæpper – med stor præcision, lover Ecovacs. Når Deebot T20 Omni opdager et gulvtæppe, løfter den automatisk moppepladerne og stopper med at rotere, så den undgår, at vand eller skidt fra moppen rammer gulvtæppet.

Når der støvsuges sker det med en sugeevne på 6.000 Pa, mens mopperne roterer op til 180 gange i minuttet og påfører et konstant tryk mod gulvet for at komme ordentligt i dybden med rengøringen.

Deebot T20 Omni kan styres ved hjælp af den såkaldte YIKO AI Voice Assistant. Den skal desuden kunne undvige objekter i hjemmet – som f.eks. bordben eller legetøj på gulvet – med en præcision på helt ned til 1 mm.

Rengør også sig selv

Deebot T20 Omni leveres med en rengøringsstation, der er udstyret med en 3-liters støvpose samt vand- og snavstanke, der hver kan rumme 4 liter.

Deebot T20 Omni
(Foto: Ecovacs)

Desuden kan robotstøvsugeren selv rense mopperne med 55 grader varmt vand. Man slipper dermed for at vride moppen og rengøre den manuelt efter hver gulvvask.

Annonce

Pris og tilgængelighed

Robotstøvsugeren kommer på markedet fra d. 10. juli til en vejledende pris på 8.999 kroner.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

"Årets bedste" tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Marmelademaskine og tørvaskende tøjskab - her er fremtidens smarte hjem

Gardena klipper plænen intelligent

Withings U-Scan giver dig tis til eftertanke

DJI Romo lanceres i Danmark med transparent design

Husqvarna-plæneklippere med kamera og kunstig intelligens

Ansigtsmaske med lys og massage

Tøjdampere fra Braun varmer lynhurtigt op

Tysk-italiensk samarbejde

Kinesisk robotstøvsuger låner fra Dyson

Ny Liebherr-serie af køle-fryseskabe

Arlos billige kameraserie opdateres

Farvel moppe - goddag Philips OneUP