TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

CES 2026: Det så vi også i Las Vegas

CES-messen i Las Vegas er en blandet teknologisk landhandel med robotben, dansende maskiner og AI-kraftværker til skrivebordet.

CES 2026: Det så vi også i Las Vegas

Messen i Las Vegas bød som sædvanlig på en skønsom blanding af reel innovation og teknologisk overmod. Vi samler op på de skæveste og vigtigste tendenser fra Nevadaørkenen, hvor robotterne nu både danser og laver cocktails, mens din PC forvandles til en supercomputer.

Hvad der sker i Vegas, bliver i Vegas. Men ikke, når det gælder forbrugerelektronik. Så bliver det spredt ud over hele kloden i løbet af de kommende måneder. Vi har trasket messegulvene tynde i de ggantiske haller for at finde hoved og hale i de tusindvis af nyheder, der er på vej hertil fra Syndens By.

PXL_20260104_170808909 PXL_20260106_224915688
<
>
Begreber som dag, nat, inde og ude bliver vendt på hovedet i casinobyen. Det her er forhallen på mit hotel. Her er det altid aften på Montmartre i Paris. (Foto: John Alex Hvidlykke)

Og hvis nogen skulle være i tvivl: Kunstig intelligens er ikke længere bare et buzzword; det er den lim, der forsøger at holde det hele sammen. Men der var heldigvis også plads til mere håndgribelig hardware.

PXL_20260105_011727644 PXL_20260105_012011914 PXL_20260105_010853925 PXL_20260105_005048016 PXL_20260104_200916093
<
>
Køkkenrobotten Nosh tilbreder maden automatisk. Men inden du kan begynde af spare tid, skal du først snitte og forberede alle ingredienserne og fordele dem i dertil indrettede bakker i maskinen. Opvasken tager du også selv. (Foto: John Alex Hvidlykke)

Robotterne kommer – og de vil danse

Hvis man gik og frygtede en robot-apokalypse a la Terminator, kunne man ved selvsyn konstatere, at den i det mindste bliver underholdende. CES flød over af robotter i alle afskygninger.

Vi så robotter, der ikke bestilte andet end at danse. Mere praktisk anvendelige var de huslige hjælpere, der nu både kan lave mad og agere fotografer ved familiefesten. Om man har lyst til at overlade hverken krydringen af frikadellerne eller forevigelsen af brylluppet til en maskine, er en smagssag. Men teknologien er fascinerende, og sensorerne er blevet så præcise, at vi ikke en eneste gang blev løbet over ende af en robot.

Annonce
PXL_20260106_195207410 PXL_20260106_194204088 PXL_20260106_195251720
<
>
Hvorfor skal robotter være kedelige? Skorpionrobotten har et kamera på sin flejsible hale. (Foto: John Alex Hvidlykke)

Bioniske ben til folket

En af de oplevelser, der bogstaveligt talt løftede stemningen, var mødet med Hypershell. Vi fik lejlighed til at spænde deres exoskelet-ben på, og det er en besynderlig fornemmelse.

Tingesten, der mest af alt ligner noget fra en science fiction-film, spændes uden på bukserne, og motorerne hjælper til, når man går eller løber. Det er den slags gadgets, der balancerer på knivsæggen mellem genialt hjælpemiddel til vandrere og ren drengerøvs-lir. Men når først motorerne griber fat, og man flyver op ad en trappe, glemmer man hurtigt, hvor fuldkommen tåbeligt, det må se ud. Vi vender tilbage med en test.

PXL_20260106_193805981 PXL_20260105_003130575
<
>
Hvis robotbenene ikke er nok, hvad så med en mobilitetsscooter, der takket være AI selv kan finde vej - og styre udenom forgængere? (Foto: John Alex Hvidlykke)

Superkraft på skrivebordet

Hvis du ønsker det (og din bankrådgiver er enig), kan du få en ægte supercomputer på skrivebordet – i madkassestørrelse. På CES så vi AI-supercomputere til skrivebordet. Det handler om lokal processorkraft, så du kan køre din egen chatbot eller billedgenerator uden at dele data med skyen.

PXL_20260107_215243698 PXL_20260107_002724911
<
>
Har du ikke plads til nok grafikkort i kabinettet? Det spørgsmål havde Razer en udpræget rå løsning på. (Foto: John Alex Hvidlykke)

Vil eje hele det smarte hjem

Endelig var der en tydelig tendens inden for det smarte hjem. Hvor markedet tidligere var præget af specialister – én lavede den bedste smarte lås, en anden den bedste pære – ser vi nu, at producenterne breder sig ud over hele paletten.

Læs også Nyhed: CES 2026: Robot-taxi løfter støvsugeren til nye højder Kinesiske Dreame vil ikke bare lave støvsugere. De har løsninger til hele hjemmet - mange af dem har arme.

Firmaer, der før leverede en enkelt type produkt, vil nu eje hele dit hjem. Det er ikke længere nok at levere overvågningskameraet; nu skal samme app også styre lyset, termostaten, kaffemaskinen og robotstøvsugeren. Det er kampen om økosystemet, der lover forbrugeren nem intagration i én samlet app – men samtidig prøver på at holde alle konkurrenterne ude. Mest ekstemt så vi det hos Dreame, der ikke blot vil lave strøvsugere, men nu kan levere alt til hjemme. Men mange andre producenter er på samme spor. Heruder Philips Hue, TP-Link og Govee.

PXL_20260107_184519565 PXL_20260106_044624472 PXL_20260107_184614481 PXL_20260107_212259790 PXL_20260106_032809019 PXL_20260107_213622011 PXL_20260106_201411851 PXL_20260105_010010416
<
>
Disse ure til sengebordet var dejligt fri for smart-funktioner. De kunne vise tiden, vække om morgenen og spille afslappende musik. Men ikke køre nogen form for apps. (Foto: John Alex Hvidlykke)

CES er slut for denne gang. Fødderne er ømme, men optimismen på teknologiens vegne er intakt.

Læs også Nyhed: Nu giver Philips Hue dig mere naturlig belysning Hue forstår nu, hvor dine lyskilder er placeret i rummet, så belysningsscener automatisk giver naturlig belysning.
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Populær IKEA-lampe bliver smart

Dreame vil være dit et og alt

Mere naturligt lys med Philips Hue

Støvsugerekspert laver robot med pels

Klarer høje dørtrin, finder dine smykker og larmer mindre, hvis der er en sovende baby i nærheden

Robotplæneklipper med firehjulstræk til halv pris

Opdag helbredsproblemer før du har symptomer

Dit køleskab ved, hvad der er godt for dig

Dobbelt så meget hukommelse til samme pris

Her er køleskabet der ved hvad du skal have til aftensmad

Det betyder iRobots fallit for din Roomba-støvsuger

Vælg det rigtige overvågningskamera