TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Arlo lancerer overvågningskamera til indendørs brug

Det nye Essential Indoor Camera beskytter dit hjem 24 timer i døgnet.

Af / 11/03/2021 - 08:45
Arlo lancerer overvågningskamera til indendørs brug

Firmaet Arlo, der tidligere var en del af Netgear, er kendt for fremragende, men dyre overvågningsløsninger som for eksempel Arlo Pro 3.

Ovennævnte kamera koster i omegnen af 4.000 kr., hvilket er mere end blot et greb i lommen for de fleste. Men hvis du gerne vil forbedre sikkerheden i dit hjem uden at betale spidsen jetjager, skal du læse videre her.

Arlo har nemlig for få dage siden lanceret det såkaldte Essential Indoor Camera til blot 990 kr., der gør dig i stand til at overvåge dit hjem 24 timer i døgnet uden at gå på kompromis med trygheden.

Sammen med Arlo Essential Wire-Free Video Doorbell, som vi skrev om for et par måneder siden, udgør det nye prisbillige overvågningskamera en ny serie af budgetvenlige produkter fra Arlo, som vi forventer at se udvidet i de kommende måneder og år.

Arlo Essential Indoor Camera
Arlo Essential Indoor Camera får flere funktioner, hvis man tegner et såkaldt Arlo Smart-abonnement, herunder kunstig intelligens, der kan skelne mellem mennesker og husdyr, samt muligheden for at lagre optagelser i skyen i op til 30 dage. (Foto: Arlo)

Beskytter hjemmet indefra

Som navnet antyder, er Essential Indoor Camera beregnet til indendørsbrug. Kameraet optager video i 1080p FHD og kommer med et meget følsomt nattesyn, så man kan få tydelige billeder og optagelser af, hvad der sker i hjemmet både dag og nat, lover Arlo i en pressemeddelelse.

Annonce

Opfatter kameraet en bevægelse, får brugeren en advarsel direkte på sin mobiltelefon. Da kan du vælge at aktivere den indbyggede alarm eller at bruge kameraets mikrofon og højttaler til at tale med den person, der har forstyrret husfreden.

Arlo Essential Indoor Camera tilsluttes internettet direkte via Wi-Fi og har dermed ikke brug for en separat basestation ligesom de dyrere kameraer fra producenten.

Arlo Essential Indoor Camera
Kameraet kommer med et automatisk objektivdæksel, så du nemt kan slukke for kameraet for fuld kontrol over privatlivets fred. (Foto: Arlo)

Kontrol med privatlivet

Arlo Essential Indoor Camera har et automatisk objektivdæksel, så du nemt kan slukke for kameraet for fuld kontrol over privatlivets fred. Kameraets lyd og video kan deaktiveres, når du er hjemme, og tændes, når du forlader hjemmet. Funktionen kan justeres via Arlo-app’en eller indstilles, så den aktiveres automatisk ved hjælp af telefonens placeringsindstillinger.

Pris og tilgængelighed

Kameraet kan forudbestilles nu og bliver tilgængeligt i butikkerne fra den 1. april. Den vejledende pris i Danmark bliver som sagt på 990 kr.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Philips lader dig lave dine egne reservedele

Robotstøvsugeren Roborock Saros Z70 rydder op efter dig

Smart home for høns

Ny robotstøvsuger fra Roborock lover dig mere fritid

De'Longhi lancerer espressomaskine med 35 forskellige drikke

Ambilight for fattigrøve

Ny toptunet robotstøvsuger

Witt Piccolo Rotante 16" holder målet

Nu kommer Ballie - og den er blevet klogere

Dysons nye effektive luftrenser

Her er Movas vilde AI-planer for fremtiden

Masser af rengøringsmaskiner fra Mova