Nyhed

Arlo klar med trådløs video-ringeklokke

Den trådløse dørklokke genkender, hvem der ringer på døren.

Arlo har allerede en trådløs dørklokke på markedet, Arlo Audio Doorbell, men som navnet antyder mangler Audio Doorbell et videokamera.

Det råder Arlo nu bod på med Essential Wire-Free Video Doorbell, som giver brugeren mulighed for både at se og høre besøgende ved hoveddøren. Kan man ikke selv komme til døren, kan man svare via sin smartphone og den indbyggede højttaler og mikrofon i dørklokken. Kameraet med 180 graders synsvinkel sikrer, at man kan se personer i fuld figur samt evt. pakker på jorden.

Kameraet holder hele tiden øje med, om nogen går hen mod døren og kan indstilles til at sende en notifikation til mobilen, så snart der er en bevægelse.

Arlos nye ringeklokke virker bedst, hvis man tegner abonnement på AI SMART Security. Så gemmes videooptagelser op til 30 dage i skyen, og man får en ny dørklokke, hvis den gamle bliver stjålet. (Foto: Arlo)

Essential Wire-Free Video Doorbell kan skelne mellem personer, biler og dyr, hvilket er praktisk, da man så kan indstille, at kameraet ikke skal give besked, hvis det blot er naboens kat, der sniger sig forbi hoveddøren.

Ringeklokken understøtter Amazon Alexa, Google Assistant og Samsung SmartThings og kan dermed arbejde sammen med andre smarte enheder i hjemmet.

Pris og tilgængelighed

Arlo Essential Wire-Free Video Doorbell kan bestilles allerede nu og bliver tilgængeligt i butikkerne fra den 4. februar til en vejledende pris på 1.590 kroner.

Les videre
Exit mobile version