Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Op til fem højttalere via Bluetooth

Philips sender musikken rundt i huset uden internet.

Skrevet af / 27/01/2016 - 14:34
Op til fem højttalere via Bluetooth

Det er det første anlæg, som har plug-and-play uden behov for internet, en trådløs router, en app eller password. Du skal blot trykke på knappen, så er højtalerne forbundet, fortæller Account Manager John Bundgaard fra Gibson Innovations, som står bag Philips’ audioprodukter, i en pressemeddelelse.

Der er fire nye enheder på vej på markedet som supplement til de to, som kom for nogle få måneder siden. Fælles for dem er, at du kan streame musik fra din smartphone eller tablet – eller fra de enheder, som har radio og cd-afspiller – til op til fem enheder via Bluetooth. Enten den samme musik til alle eller individuelt til hver enhed. Rækkevidden er på op til 100 meter.

LED-lys giver dig en indikation af signalstyrken, og du kan streame fra din favorit-app. Der er også Multipair, så du kan skifte mellem to enheder som afsender af musikken.

Philips Izzy BM6. Foto: Philips
Philips Izzy BM6. Foto: Philips

Philips Izzy BM6
Den første af de fire nye: Lige til at tage med ud til poolkanten, i haven eller badeværelset, da den kan tåle vandstænk (IPX4-godkendt). Der er to 2”-højtalere og indbygget, genopladeligt batteri. Vejledende pris: 1.599 kr.

Philips Izzy BM60
Den anden af de fire nye: Et mikroanlæg, som også har cd-afspiller og fm-radio, ligesom den kan spille fra usb-stik. Vejledende pris 2.799 kr.

Philips Izzy BM7. Foto: Philips
Philips Izzy BM7. Foto: Philips

Philips Izzy BM7
Den tredje af de fire nye: Her er der mere kraft, så du kan spille et større rum op via to 3,5” højtalere. Den har også NFC.
Vejledende pris 1.899 kr.

Philips BM90
Den fjerde af de fire nye: Dit eget tårn med integreret subwoofer samt cd-afspiller, usb-stik og fm-radio. Vejledende pris 4.999 kr.

Philips Izzy BM50
Dette er et mikroanlæg, som kan streame cd’er, der er indbygget radio, og du kan også streame fra et usb-stik. 40 watt forstærker og to 2,75”-højtalere med bas. Den kan også monteres på væggen. Vejledende udsalgspris 2.499 kr.

Philips Izzy BM5
Dette er en lillebror til BM50, og den findes i tre farver: Sand, hvid og sort. Der er to 2,5” højtalere og bas.
Vejledende udsalgspris 1.199 kr.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top