Kanye West i modvind

Tigger om penge fra Facebook-stifter, vil forandre verden med tøj, som ingen har råd til, og dropper pladelancering.

(Foto: Producent)

Kanye Wests navn er dukket ofte op i medierne på det seneste. Man ved snart ikke, hvor man skal begynde!

Skidt start for album
Albummet “Life of Pablo” blev oprindeligt udgivet søndag d. 14. februar, hvor det var eksklusivt tilgængeligt for streaming via Tidal, som West selv er medejer af. Der kunne man desuden købe albummet. Tilsyneladende. Men de brugerne, der betalte et engangsbeløb for at downloade albummet, fik aldrig noget download-link. Først mente man, at fejlen lå hos Tidal, men det blev hurtigt klart, at det var Kanye West selv, som holdt albummet tilbage. Han ville nemlig tilbage i studiet og foretage nogle ændringer i sangen “Wolves”.

Coveret til albummet “Life of Pablo”

Desuden har der været diskussioner om, hvorvidt nummeret “Waves” med gæstevokal af Chris Brown and Kid Cudi skulle med på albummet. Kanye selv var ikke overbevist, men den samarbejdende kunstner Chance The Rapper har kæmpet hårdt for, at sangen skulle komme med.

Jeg kæmpede for alle for at bevare Waves på albummet. Jeg brugte hele natten på at færdiggøre det. Verden bliver bedre på grund af det!,skrev han i et tweet.

Vi kunne forestille os, at denne form for overarbejde med fordel kunne have været nævnt for både udgivere og publikum lidt tidligere.

Hør The Life of Pablo på Tidal

Krævede Grammy-pris
Og når det kommer til at gøre verden til et bedre sted, er Kanye ubeskeden nok til at mene, at albummet vil markere et paradigmeskifte. En paradigmeskifte, som åbenbart skal gennemføres med trusler, da han nægtede at deltage i dette års Grammy Awards-ceremonien, hvis han ikke på forhånd blev lovet at få prisen for Album of the Year. En pris, som han end ikke var nomineret til.

Ikke at en pris burde betyde så meget for ham. Han hævder i hvert fald i sangen “Famous” fra det nye album, at det var ham, der gjorde Taylor Swift berømt. Og ikke det faktum, at hun modtog prisen for Best Female Video ved MTV Video Music Awards i 2009. Nej, det var selvfølgelig det, at selveste Kanye afbrød Taylor Swifts takketale, der gjorde hende til den stjerne, nu nu er!

Og det var for øvrigt selv samme Taylor Swift, der vandt dette års Grammy-pris for Album of the Year…

Det er desuden spørgsmålet, hvorvidt “Life of Pablo” kommer til at opfylde Wests drøm om et paradigmeskifte, nu. Især når han nægter at give Apple og andre tjenester tilladelse til at sælge eller streame albummet. Kanye vil nemlig udelukkende have det på Tidal.

Og er der ikke skandaler nok, forsøger West sig med racistiske ideer, når han ønsker restriktioner mod medierne. Han vil nemlig ikke have, at “hvide” aviser og hjemmesider skal have lov til at skrive om sort musik.

Tøjkollektion
Det er ikke kun gennem sin musik, Kanye West vil ændre verden. Han har en lignende tro på sin nye tøjkollektion. “Husk altid, at du talte dårligt om kollektionen, der ændrede verden“, skrev han i et tweet den 13. februar. Med priser på op til 25.000 kroner for en jakke er vi lidt usikre på, hvor stort et klientel, han forestiller sig. Man skulle tro, at det kræver mere end en slasket sweater til 12.000 kroner at ændre verden …

Ville du have givet USD 1.690 for denne sweater? Foto: Adidas

Tigger penge af Mark Zuckerberg
Heller ikke Kanye West har for øjeblikket råd til at købe tøj fra sin egen tøjkollektion. Ifølge ham selv skylder han nemlig mere end USD 53 mio., og har brug for penge. Han bed derfor hovedet af al skam, og bad sine Twitter-følgere til at spørge Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg om finansiel støtte. Han har endda lavet en personlig appel til Zuckerberg, hvori han beder ham om at “investere USD 1 milliard i Kanye West-ideer”. Senere gik han endda så langt som til at ville acceptere hjælp fra Google-stifter Larry Page, hvis denne skulle få lyst til at hive tegnebogen frem.

West er ikke ovenud begejstret for, at folk hellere vil give penge til ulandshjælp end at støtte ham:
Alle jer i San Fran spiller rap-musik derhjemme, men I aldrig hjælper kunstneren. I ville hellere åbne en skole i Afrika – som om det hjalp landet. Hvis I vil hjælpe … så hjælp mig …

Det var de seneste dages opdatering om Kanye West … foreløbig.

(Artikelfoto: Kevin Winter/iStock)

Les videre
Exit mobile version