TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Xiaomi indtager Danmark med ny webbutik

Verdens fjerdestørste mobilproducent åbner dansk online-butik på www.mistore.dk.

Af / 23/12/2019 - 12:08
Xiaomi indtager Danmark med ny webbutik

Xiaomi så dagens lys i Kina for bare 9 år siden. Siden er selskabet vokset lynhurtigt. I begyndelsen var fokus på mobiltelefoner, men over de senere år har produktporteføljen bredt sig til mange andre kategorier.

Specielt kendt ud over telefonerne er Xiaomi el-løbehjulet M365, som der er blevet solgt over 560.000 modeller af, men firmaets robotstøvsuger, Roborock, er også blevet meget populær og er nu den mest solgte robotstøvsuger i Norden.

Danmark er land nummer to efter Sverige

Det er den svenske virksomhed East & West Distribution AB, som står bag webbutikken www.mistore.dk og lanceringen af Xiaomis produkter på det danske marked.

Roborock S6
Roborock fra Xiaomi er ifølge den kinesiske producent den mest solgte robotstøvsuger i Norden. (Foto: Xiaomi)

Det svenske selskab har drevet en svensk Xiaomi-webbutik i et par år – www.mi-store.se – og derfor har Lyd & Billede da også allerede testet flere af Xiaomis produkter, herunder topmodellen med 105 Mp kamera Xiaomi Mi Note 10 samt de billigere modeller Xiaomi Mi 9 og Xiaomi Mi Mix 3.

“Xiaomi har nok ramt en modtrend til de dyre smartphones på markedet med en forretningsmodel, hvor fokus er, at kvalitet ikke skal koste spidsen af en jetjager. Et godt eksempel er den seneste telefon, Mi Note 10, som f.eks. har 108 Mp kamera, men kun koster det halve af, hvad andre telefoner i den høje ende gør,” siger Krister Sundquist, direktør på East & West Distribution AB, om det nye danske tiltag.

Annonce
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den foldbare iPhone følger tidsplanen

Oversæt med hvilke som helst hovedtelefoner

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben