Vi har prøvet Huawei P8

Vi har været i London til præsentationen af Huaweis nye topmodel. Her er vores første indtryk ...

En af grundene til, at vi elskede Ascend P7 og gav den prisen som årets budgettelefonen, var luksuriøst design med metalramme og front og bagside i glas. Med P8, har Huawei nu taget skridtet til et unibody-design, hvor hele telefonen er lavet af metal. Altså endnu en skridt opad.

Og den føles virkelig solid og godt lavet, ligesom iPhone og HTC One gør. Ingen, der får P8 i hånden, ville gætte på, at det var en langt mere økonomisk Huawei-mobiltelefon.

Man kan sige, hvad man vil om modellen i guldfarve. Men den vil med sikkerhed vække opmærksomhed. Det hvide bånd i toppen er der for at opnå modtagelse med den øverste antenne. Der er også en nedre antenne, hvilket sikrer, at man ikke kan dække helt for antennen med én hånd.

I modsætning til mange konkurrenter, stikker kameralinsen ikke ud, hvilket betyder, at telefonen kan ligge fladt på et plant underlag.

Interfacet er minimalistisk, rent og virker pænt. Man kan selvfølgelig ændre temaer, og der findes mere farverige, hvis det ønskes. Alt virker hurtigt, takket være den kraftfulde Kirin octa-core processor.

Der blev snakket meget om kameraet under præsentationen. Hvordan det takket være en signalprocessor formår at holde nede støjen i mørke billeder, hvordan det skal være klart for at kompensere for den store forskel i luminans og hvor skarpe billederne er med optisk billedstabilisering. Ud over alle de sjove effekter som at “male med lys”.

Det har helt sikkert en masse usædvanlige motivprogrammer og effekter, som vi ser frem til afprøve under andre forhold end den iscenesatte fotostation. Men kameraet føltes i hvert fald hurtigt og nemt at bruge.

Overraskende nok fik vi også en P8 max med vilde 6,8″ skærm at se. Den er virkelig en phablet, grænsende til en lille tablet. Det er virkelig bizart stor! Dette var sandsynligvis grunden til, at de viste den med et headset under præsentationen, da det ville se fjollet ud at holde den op til øret.

Det kan næsten ikke passe i hånden! Og ja, det forekommer tvivlsomt, om den nogensinde vil blive hjemtaget til Skandinavien, hvor efterspørgslen efter dette format siges at være lille. Byggekvaliteten var dog lige så god som den normale P8, og det var smart, at man kan dele skærmen for at se to apps på samme tid.

Men vi fik faktisk et testeksemplar med i denne lækre pakke. Så vi kommer tilbage med en rigtig test, så snart vi kan.

Les videre
Exit mobile version