TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Vær med til at designe en Nothing Phone-model

I Nothing Community Edition Project kan du være med til at bestemme, hvordan mobilen skal se ud.

Af / 23/03/2024 - 09:00
Vær med til at designe en Nothing Phone-model

For nylig lancerede mobilselskabet Nothing Phone (2a), en prisbillig version af sin topmodel Nothing Phone (2). I det store hele har modtagelsen været god, og vi var selv enige, da vi testede den – vi skrev, at den ikke var meget dårligere end topmodellen og dermed meget fornuftig til prisen.

Nothing har, ligesom Oneplus engang havde, en meget aktiv brugergruppe eller community, hvis man vil tale engelsk. De bombarderer bogstavelig talt virksomheden med ideer til forbedringer, funktioner og feedback om ting, der skal fikses. Derfor plejer softwareopdateringerne også at være usædvanligt omfattende sammenlignet med konkurrenterne.

Læs også TEST: Nothing Phone (2a) Nothing Phone (2a) adskiller sig ikke markant fra sine dyrere forgængere, og derfor får man meget mere for pengene.

Men nu vil Nothing tage skridtet videre og involvere sit community helt fra starten i udviklingen af en specialmodel. Her skal brugerne kunne komme med ideer til telefonens design, baggrundsbilleder, emballage og endda markedsføringen af mobiltelefonen, som kaldes Phone (2a) Community Edition.

We believe in a future where the boundaries of what a company is and what the community is, will be erased and hopefully become the same thing. In the future, maybe the community can also contribute code to Nothing OS or maybe they can create other products with us,” siger Nothings direktør og stifter, Carl Pei.

I første omgang vil vinderen af forslaget til hardwaredesignet arbejde sammen med virksomhedens afdeling for industrielt design om at realisere ideen. Nothing begynder at modtage forslag den 26. marts 2024.

Annonce

Derefter vil de bede om hjælp til at designe baggrundsbilleder, der matcher ovenstående design. De vindende forslag vil være præinstalleret, når mobiltelefonen kommer i handlen.

Næste skridt er at indarbejde begge ovenstående trin i designet af emballagen.

Endelig skal den unikke mobiltelefon markedsføres på en smart måde. Her kommer vinderen til at arbejde sammen med Nothings kreative team.

Deltag i konkurrencen på nothing.tech.

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.
Annoncørindhold: Samsung 990 PRO SSD

Hvor meget kraft får du egentlig ud af en Samsung 990 PRO SSD?

Læs mere

Nye gaming-computere fra Lenovo og Alienware

Kunstig intelligens kan snart indstille Windows

Nye kompakte Surface-enheder

Et sidste farvel til Skype

Trumps told-krig får konsekvenser: Første tech-producent fjerner produkter fra det amerikanske marked

Chromebooks i stimer

Apple maksimerer Mac Studio

Apple opgraderer Macbook Air igen

Denne laptop har foldbar skærm på 18,1"

Danmarks billigste 5G-router

Velduftende mus fra Asus

Går processorudviklingen baglæns?