Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Twelve South Butterfly oplader iPhone og Apple Watch

En sammenklappelig 2-i-1 trådløs hurtigoplader til Apple-brugere på farten.

Skrevet af / 05/04/2024 - 15:45
Twelve South Butterfly oplader iPhone og Apple Watch

Vi er formentlig ikke de eneste, der skal huske at pakke en multiport-oplader og en række ledninger for at holde vores computer, tablet, mobiltelefon, smart-ur og hovedtelefoner opladet når vi er på farten. Alt, hvad der gør dette mere bekvemt, er derfor meget velkomment. Twelve Souths nye oplader løser ikke alle problemer, men til gengæld kan den ligge klar i tasken til din næste rejse.

ts-2304-1 TS-Butterfly05
<
>
(Foto: Twelve South)

Butterfly er mindre end en snusdåse, men når du åbner den, finder du både en iPhone Magsafe-oplader og en Apple Watch-oplader, der kun kræver en AC-adapter og ledning. Det smarte er, at den også fungerer som et stativ. Du kan enten stille din iPhone op i vandret tilstand, hvilket aktiverer StandBy. Eller du kan folde Apple Watch-opladeren op, hvilket aktiverer urets natbordstilstand, så det fungerer som et vækkeur.

(Foto: Twelve South)

Heldigvis er der heller ikke gået på kompromis med ydeevnen. Magsafe-opladeren leverer hele 15 watt ligesom Apples egne opladere, og Apple Watch-opladeren understøtter den hurtige opladning, der blev introduceret med Apple Watch Series 7. Til rejser medfølger der en 30-watts USB-C-strømforsyning, der har fire forskellige stikadaptere til internationale rejser.

Pris og tilgængelighed

Twelve South Butterfly kan købes nu for 1.199 kroner.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Apple i shitstorm: Undskylder nu for brutal reklame

Nokia 3210 er tilbage!

Klogere og stærkere - samme kamera

iPad Pro får to OLED-paneler

Ny iPad Air fås i to størrelser

Nothings designkonkurrence er afsluttet

Sov du over dig i morges? Apple indrømmer, at det var deres skyld!

Tag en digital detox med Nokias nye dumme mobiler

Her er HMD's egne mobiler

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Lyd & Billede
Scroll to Top