Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

NYHED

Trump: Nu må amerikanske firmaer (måske) alligevel sælge teknologi til Huawei

Den amerikanske præsident, og dermed formentlig de amerikanske myndigheder, har ændret holdning til blokaden af Huawei. Det nye standpunkt gør livet lidt lettere for den kinesiske mobilgigant.

Skrevet af / 29/06/2019 - 17:01
Trump: Nu må amerikanske firmaer (måske) alligevel sælge teknologi til Huawei

Sammen med andre ledere fra verdens største økonomier har den amerikanske præsident, Donald Trump, netop deltaget i G20-topmøde i Japan. På dagsordenen stod bl.a. direkte forhandlinger mellem Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping om den handelskrig, som i øjeblikket udspiller sig mellem USA og Kina. Som bekendt har konflikten mellem amerikanerne og kineserne ramt den kinesiske mobilgigant Huawei hårdt, eftersom amerikanerne har placeret virksomheden på den såkaldte “Entity List”, hvilket indebærer, at Huawei ikke frit må få adgang til amerikansk teknologi, herunder hardware, software eller andre teknologiske tjenester.

Det var ventet, at Huawei ville blive et vigtigt tema i forhandlingerne mellem Trump og Xi Jinping, og i forbindelse med en pressekonference på topmødet sagde Trump bl.a., at spørgsmålet om, hvorvidt Huawei igen ville kunne få lov til at sælge sine produkter, herunder 5G-teknologi, måtte vente på en afklaring til senere i forhandlingerne, skriver Forbes. Men så fortsatte han (ordret):

“One of the things I will allow, however, is, a lot of people are surprised we send and we sell to Huawei a tremendous amount of product that goes into the various things that they make. And I said that that’s okay, that we will keep selling that product. These are American companies… that make product and that’s very complex, by the way, and highly scientific.

And in some cases we’re the ones that do it, we’re the only ones that do it. What we’ve done in Silicon Valley is incredible, actually and nobody has been able to compete with it, and I’ve agreed and pretty easily, I’ve agreed to allow them to continue to sell that product.

So American companies will continue and they were having a problem, the companies were not exactly happy that they couldn’t sell because they had nothing to do with whatever it was potentially happening with respect to Huawei, so I did do that.”

Oversat til dansk betyder det groft sagt, at Trump er blevet overrasket over, at så mange amerikanske virksomheder er blevet direkte ramt at blokaden mod Huawei, og derfor vil han igen tillade, at amerikanske virksomheder kan sælge teknologi og komponenter til den kinesiske virksomhed.

Hvis Trumps udtalelser står til troende, vil Huawei fortsat kunne samarbejde med virksomheder som ARM, Broadcom, Intel og Qualcomm. Og ikke mindst med Google, hvilket vil sige, at alle spekulationer om, hvorvidt kommende og nuværende Huawei-mobiler vil kunne køre fremtidige udgaver af Android-styresystemet, kan sættes på pause.

Huawei har allerede for flere dage siden officielt meldt ud, at 17 af firmaets mobiltelefoner helt sikkert vil blive opgraderet eller leveret med Android Q. Med Trumps udmelding virker det mere sandsynligt, at denne påstand rent faktisk bliver til virkelighed.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top