TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Starlink-understøttelse i den seneste iPhone-opdatering

Vil kunne sende SMS'er selv i områder uden mobildækning.

Af / 31/01/2025 - 15:00
Starlink-understøttelse i den seneste iPhone-opdatering

Allerede med iPhone 14 introducerede Apple muligheden for at sende SOS-beskeder, selv om man ikke havde mobil-forbindelse. Det skete gennem et partnerskab med satellitfirmaet Globalstar. Nu viser det sig, at de også har været i forhandlinger med SpaceX-satellitfirmaet Starlink om forbindelse på et endnu mere avanceret niveau.

Den amerikanske operatør T-mobile har et pilotprogram med SpaceX om at tilbyde satellitforbindelse. Nu er iPhone-brugere begyndt at modtage SMS-beskeder, der beder dem om at opgradere til iOS 18.3 for at “begynde at opleve forbindelser ud over det normale”. Når opdateringen er installeret, dukker der et valg op i indstillingerne for mobildata for at aktivere muligheden.

starlink
(Foto: Starlink)

Det er allerede muligt at koble sig på i vildmarken, men det kræver en Starlink-terminal og et abonnement. Det nye er, at forbindelsen går direkte fra satellitten til mobiltelefonen. Det gør den eksisterende Globalstar-forbindelse også, men den er begrænset til SOS-beskeder.

Starlink ser ud til i første omgang at tilbyde tekstbeskeder, men har planer om at udvide dette. SpaceX og T-mobile har sagt, at de planlægger også at introducere taleopkald og i fremtiden dataforbindelser.

Tjenesten er også begrænset til USA, men der er intet, der siger, at den ikke kan udvides. For eksempel er Globalstar-løsningen tilgængelig i flere europæiske lande, men ikke i Skandinavien. Her ville den ellers kunne være nyttig i bjergene i både Sverige og Norge.

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Smartwatches kan ikke måle stress

Sådan bliver iPhone 17

Galaxy S25 FE kommer tidligt

Danmark presser på for vidtgående chatkontrol i EU

Enden på Google Play Store?

Magnetisk opladning uden cover på vej til Pixel 10

Apple har frigivet iOS 18.6

Kinesiske Alibaba frigiver AI-briller

Qi2 nu med 25W opladning

Nothing klar med smartwatch med ChatGPT for under 1.000 kroner

Google viser Pixel 10 i teaser-video

Snart kan du teste iOS 26