Skynd dig!

Hvis du vil nå at kunne købe en OnePlus 2.

OnePlus 2 er måske den smartphone overhovedet, som giver mest for pengene lige nu. Og vi var da også mere end ualmindeligt begejstrede for mobilen, da vi testede den.

Men det er sin sag at få lov til at købe den kinesiske Android-mobil, for telefonen kan kun købes online, og man kan kun få lov til at bestille den, hvis man har en invitation.

Du skal bruge en officiel invitation fra producenten for at kunne bestille en OnePlus 2. Foto: OnePlus

Indtil nu har man på producentens hjemmeside kunnet skrive sig op på en venteliste, som garanterede, at man ville få en invitation på et eller andet tidspunkt – før eller siden.

I skrivende stund står over 5 millioner mennesker i kø til en invitation på ventelisten, og OnePlus har meget svært ved at følge med efterspørgslen og producere telefoner nok til alle.

OnePlus 2 er nok det bedste mobilkøb, man kan gøre lige nu. Foto: OnePlus

Og da ventetiden, inden man får sin telefon, allerede er lang nok, har OnePlus nu besluttet sig for at lukke ventelisten. Derefter vil alle på listen modtage deres invitation i kronologisk rækkefølge baseret på, hvornår de har skrevet sig op. Det skriver firmaet på sit brugerforum.

Deadline for at skrive sig op til en invitation er den 22. oktober, og derefter er eneste måde at få en invitation på at lokke den ud af personer, der allerede har købt en OnePlus 2. De vil nemlig snart begyndt at modtage invitationer, de kan dele med familie og venner, skriver OnePlus.

Les videre
Exit mobile version