TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Sikkerhedsspørgsmål giver falsk tryghed

Ifølge Googles egne undersøgelser er der fundamentale problemer med sikkerhedsspørgsmål.

Af / 26/05/2015 - 09:36
Sikkerhedsspørgsmål giver falsk tryghed

Hvad gør man, hvis man har glemt sin adgangskode på en hjemmeside? I mange tilfælde er løsningen at besvare et par spørgsmål valgt ved tilmeldingen, som sandsynligvis kun du selv kender. Som hvad din fars mellemnavn er, eller hvad der er din livret.

Men hvor sikkert er det egentlig? Google har lavet en undersøgelse, og konkluderer ud fra den, at det enten er for let for andre at gætte dine svar – eller for svært for dig selv at huske dem.

For eksempel er chancen 19,7% for at angriberne i første forsøg kan gætte, at en engelsktalendes persons foretrukne ret er pizza. Og med lidt flere forsøg til rådighed er chancen for at udpege en koreaners fødeby 39%, og 43% for at gætte vedkommendes livret.

Den indlysende løsning skulle vel så være at have vanskeligere spørgsmål? Næppe. For undersøgelsen viser, at 40% af amerikanerne ikke kan huske svarene på deres egne spørgsmål. For eksempel kunne kun 9% huske deres eget bonusnummer hos flyselskabet.

Og hvis du tilføjer flere spørgsmål, er der helt sikkert en mindre risiko for, at nogen kan gætte dem. Men chancerne for, at du kan bestå din egen test, falder ligledes dramatisk.

Annonce

Ud fra dette er det næppe overraskende, at Google ikke vil bruge systemet, men i stedet foretrækker at sende engangskoder via SMS eller til en alternativ e-mail-adresse. Alternativt kan du også bruge Google Authenticator og et to-trins-login, hvis du ønsker at sikre din konto endnu bedre. Det er en app til smartphones, der genererer engangs-koder.

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Første detaljerede billede af Apples foldbare iPhone

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie

Oplad mobilen med din drikkedunk

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor

Endelig en foldbar, du ikke behøver at passe på

Honor Robot Phone: Smartphone med bevægeligt kamera skal erstatte stativ og gimbal

Foldbare smartphones har et batteriproblem. Honor mener, at Magic V6 er svaret