TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Samsung stopper salget af Galaxy Z TriFold efter tre måneder

Den foldbare Samsung-smartphone med to hængsler var udsolgt på få minutter, hver gang der kom nye enheder til salg. Alligevel trækker Samsung nu stikket.

Af / 18/03/2026 - 11:14
Samsung stopper salget af Galaxy Z TriFold efter tre måneder

Samsung Galaxy Z TriFold var aldrig tiltænkt massemarkedet. Efter adskillige måneder med rygter, lancerede Samsung mobilen i december 2025 i Sydkorea og USA og solgte den i små portioner via den officielle Samsung-webside, typisk om tirsdagen med ugers mellemrum imellem. Kontingenterne var som regel udsolgt inden for få minutter.

Nu stopper Samsung al produktion, blot tre måneder efter lanceringen.

Læs også Nyhed: Samsung Galaxy Z TriFold med tre skærme folder ud til 10 tommer Den koreanske elektronikgigant sender sin første mobil med tredelt foldbar skærm på markedet i denne måned. Galaxy Z TriFold kommer efter måneder med prototyper og rygter.

Økonomien hang ikke sammen

Ifølge den sydkoreanske avis Donga, der citerer branchekilder, skyldes det ikke manglende interesse. Problemet var produktionsomkostningerne. De to hængsler og den foldbare skærm, der udvider sig fra 6,5 til 10 tommer, kræver specialmaterialer og en konstruktionskompleksitet, der er væsentligt højere end på en konventionel foldbar mobil som Samsung Galaxy Z Fold 7. Hertil kom stigende priser på centrale komponenter som RAM og CPU.

Ifølge Donga justerede Samsung løbende salgsprisen helt ned til mindste valutaenhed for at ramme en minimal fortjeneste og undgå direkte tab, hvilket i sig selv er et usædvanligt skridt for en producent af Samsungs størrelse, der normalt henter investeringer hjem via store salgsmængder. Med en listepris på omtrent 2.500 euro og en begrænset distribution var stor volumen aldrig realistisk.

Samsung Galaxy Z TriFold
(Foto: Samsung)

Op til tre gange listeprisen på videresalgsmarkedet

Den kunstige knaphed fik en forudsigelig effekt. På videresalgsplatforme betalte samlere og entusiaster ifølge Donga op til tre gange listeprisen for at sikre sig et af de få tilgængelige eksemplarer.

Annonce

I USA sælges restlagret stadig, indtil der ikke er flere enheder tilbage, men ingen ny produktion er planlagt. I Europa var mobilen aldrig officielt tilgængelig.

Læs også Nyhed: MWC 2025: Sådan er Huawei Mate XT Huawei er tilbage på MWC 2025 i Barcelona med en kæmpe stand. Den boykottede kinesiske techgigant fremviser bl.a. deres nyeste foldbare mobil med hele tre skærme. Her kan du se vores billeder af Huawei Mate XT.

Et bevis på, at teknologien virker

Samsung beskrev selv Galaxy Z TriFold som en demonstration af, hvad teknologien kan, snarere end et produkt beregnet til bred distribution. Det er ikke en urimelig beskrivelse. Mobilen viste, at en smartphone med to hængsler og en 10-tommer skærm faktisk kan bygges og fungere. Men den viste også, at den endnu ikke kan produceres til en pris, der giver mening i større skala.

Hvornår – og om – det ændrer sig, er et spørgsmål, som historien om Galaxy Z TriFold ikke besvarer. Forbrugere, der bare må have en foldbar mobil med to hængsler, må i stedet overveje Huawei Mate XT.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie

Oplad mobilen med din drikkedunk

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor