Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Samsung lancerer Galaxy A53 5G og Galaxy A33 5G

Nye Samsung Galaxy A-modeller byder på ny processor og 5G.

Skrevet af / 17/03/2022 - 17:27
Samsung lancerer Galaxy A53 5G og Galaxy A33 5G

Samsung Galaxy A53 og Samsung Galaxy A33 hedder de to nye smartphones, som Samsung lancerede i dag i forbindelse med en virtuel Galaxy Unpacked-event.

De to mobiler har en del specifikationer tilfælles – herunder Gorilla Glass 5, 5000 mAh batteri, understøttelse af 25 W hurtigopladning og IP67-certificering – og de kommer også begge med Android 12 og Samsungs egen OneUI-brugerflade i version 4.1.

Begge mobiler er baseret på den samme ottekernede 5 nm Exynos 1280-processor fra Samsung, og de kommer naturligvis med 5G. På begge modeller kan det indbyggede lager udvides med op til 1 terabyte ved hjælp af microSD-kort.

Samsung Galaxy A33 5G

Den billigste model kommer desuden med 6,4 tommers Super AMOLED-skærm med FHD+ opløsning og en opdateringfrekvens på 90 Hz, ligesom mobilen har et triple-kamera med hhv. 48 megapixel vidvinkel, 8 megapixel ultravidvinkel og 5 megapixel makrosensor.

13 Product Image Galaxy A53 5G Glaxy A33 5G
Både Samsung Galaxy A33 og Samsung Galaxy A53 har triple-kamera med vidvinkel-, ultravinkel- og makrolinse. Dertil kommer en dedikeret dybdemåler. (Foto: Samsung)

Dertil kommer en dedikeret dybdesensor på 2 megapixel. Frontkameraet er på 13 megapixel.

Samsung Galaxy A53 5G

Den store model (der i øvrigt er en efterfølger til Galaxy A52 5G, som vi testede sidste år) har et 64 megapixel OIS-kamera samt 12 megapixel ultravidvinkel og 5 megapixel makro. Også her finder vi en dedikeret dybdesensor på 2 megapixel, mens frontkameraet er på hele 32 megapixel.

Super AMOLED-skærmen måler 6,5 tommer og kommer med 120 Hz opdateringsfrekvens og FHD+ opløsning.

Mobilen understøtter også Wi-Fi 6.

Pris og tilgængelighed

Både Samsung Galaxy A33 og Galaxy A53 vil være tilgængelig på udvalgte markeder i april.

11 Product Image Galaxy A53 5G Glaxy A33 5G
Samsung garanterer, at begge nye Galaxy-modeller modtager fire generationer af One UI og Android OS-opgraderinger og op til fem års sikkerhedsopdateringer. (Foto: Samsung)

Galaxy A33 kommer med 6 gigabyte RAM og 128 gigabyte indbygget lager til en vejledende udsalgspris på 2.799 kroner.

Galaxy A53 fås med enten 6 gigabyte RAM og 128 gigabyte indbygget lager eller i en større variant med 8 gigabyte RAM og 256 gigabyte indbygget lager. Vejledende udsalgspris for den mindste model bliver 3.399 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top