TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Samsung Galaxy S26-seriens design lækket

Med den seneste lækage af Pro og Ultra står det nu klart, hvordan serien ser ud, og at der kommer magnetisk opladning.

Af / 08/09/2025 - 14:45
Samsung Galaxy S26-seriens design lækket

Lækagerne er kommet i en lind strøm på det seneste. Først blev en række prototyper lækket i form af modeller. Så dukkede gengivelser af Galaxy S26 Edge op. Og nu er der også 3D-renderede billeder af Galaxy S26 Pro og Ultra. Meget er velkendt fra S25-serien, men vi får også nogle overraskelser. Edge ser ud til at kopiere iPhone 17, og de fleste modeller ser ud til at få Qi2-opladning med magneter.

galaxy s26 dummy units leak
(Foto: Sonny Dickson)

Det er Android Headlines der fik den kendte og pålidelige “leaker” OnLeaks, til at gengive S26 Edge baseret på de computertegninger, der vil blive brugt til at lave telefonens cover. I modsætning til seriens tidligere tydelige fremspringende kameralinser får den i stedet en stor kamerabule, der løber fra kant til kant. De to kameraer er placeret på venstre kant. Med andre ord ser den ud, som Apple iPhone 17 forventes at se ud. Ifølge tegningen bliver telefonen kun 5,5 mm tyk, hvilket er tyndere end den nuværende Galaxy S25 Edge.

Exclsuive Samsung Galaxy S26 Edge Render Android Headlines 1 scaled 1
Galaxy S26 Edge. (Rendering: OnLeaks)

Denne gang er det SmartPrix, der har offentliggjort gengivelser af Galaxy S26 Pro og Ultra. De er sandsynligvis også baseret på CAD-tegninger. Her er designændringerne ikke så drastiske, men kameramodulet ligner mere Galaxy Z Fold 7. Muligvis er det for at få plads til kameraerne eftersom mobilerne er blevet 0,4-0,5 mm tyndere. På modellerne er der dog en mystisk cirkel på bagsiden. Det tyder på, at Samsung ligesom på Pixel 10 introducerer trådløs Qi2-opladning med magneter, ligesom Magsafe på iPhone.

Lækkede specifikationer for S26 Edge:

  • 5,5 mm tyk
  • 7″ AMOLED-skærm, 120Hz opdatering, QHD+ opløsning
  • Snapdragon 8 Elite 2 til Galaxy (3nm)
  • Op til 12 GB hukommelse og 512 GB lagerplads
  • 200MP hovedkamera + 12MP ultrawide
  • 4.300 mAh batteri
  • Qi2 trådløs magnetisk opladning
Læs også TEST: Samsung Galaxy S25 Edge Samsung Galaxy S25 Edge imponerer med rekord-slankt design, men ofrer for meget funktionalitet på skønhedens alter.

Lækkede specifikationer for S26 Pro:

Annonce
  • 7 mm tyk
  • 27-tommer skærm, 120Hz refresh
  • Snapdragon 8 Elite 2 til Galaxy (3nm) eller Exynos 2600 (2nm)
  • Op til 12 GB hukommelse og 512 GB lagerplads
  • One UI 8.0
  • 50MP hovedkamera + 12MP ultrawide + 10MP telefoto-kamera
  • 4.300 mAh batteri, 45W opladning
  • Qi2 trådløs magnetisk opladning
Læs også TEST: Samsung Galaxy Z Fold 7 Galaxy Z Fold 7 løfter hele konceptet om den foldbare smartphone med et design og en oplevelse, det er svært at sige nej til. Har man bare været en smule nysgerrig på formatet, er det nu, man bør tage springet.

Lækkede specifikationer for S26 Ultra

  • 9-tommer AMOLED-skærm
  • Snapdragon 8 Elite 2 til Galaxy
  • Op til 16 GB hukommelse og 1 TB lagerplads
  • One UI 8.0
  • 200MP kamera + 50MP periskopkamera + 50MP ultrawide + 12MP telefoto
  • 5.000 mAh batteri, 60W opladning
  • Qi2 trådløs magnetisk opladning
  • Mål: 163,4 x 77,9 x 7,8 mm

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Universal Airtag til halv pris

Tid til at udskifte din Galaxy S21?

Lad børnene slippe for presset fra sociale medier

Google Maps kan nu finde en café på ruten, mens du cykler

Nu beskytter Android dig bedre mod tyveri

Din Android-mobil mister måske sin sjæl – og iPhone er den næste i køen

Læser WhatsApp dine beskeder? Her er fire sikre alternativer

Skarpe mobilfotos til budgetpris

Opdater din gamle iPhone nu!

Nemmere at finde mistede nøgler? Apple opgraderer AirTag

iPhone 18-rygter var forkerte

OnePlus på vej mod lukning?