TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Samsung Galaxy S21 FE er lige på trapperne

Mobilen bliver formentlig lanceret på CES i Las Vegas, men specifikationerne kender vi allerede nu.

Af / 14/12/2021 - 13:07
Samsung Galaxy S21 FE er lige på trapperne

Den første FE-udgave (‘Fan Edition’) af mobilerne i Samsungs Galaxy S-serie, Samsung Galaxy S20 FE, kaldte vi for ‘Samsungs folkemobil’.

Der var tale om en nedskaleret udgave af Samsungs absolutte topmodeller i 2020, hvor den sydkoreanske producent havde hugget en hæl og klippet en tå for at få prisen ned, men samtidig var de vigtigste funktioner og specifikationer (såsom 5G, tredobbelt kamera og 120 Hz skærm) blevet bevaret.

Læs også TEST: Samsung Galaxy S20 Fan Edition Samsung Galaxy S20 FE er tæt på at være den perfekte kombination af specifikationer og pris.

Samsung Galaxy S20 FE blev lanceret i efteråret 2020, og det var ventet, at Samsung også i år ville komme på banen med en ‘Fan Edition’ af Galaxy S21-serien, men både september, oktober og november måned kom og gik uden et spor af den forventede Galaxy S21 FE-model.

Men på trods af forsinkelsen er den prisbevidste premium-mobil ikke blevet glemt eller droppet, og nu skulle den altså være lige på trapperne. Det skriver techmediet Sammobile.

Samsung Galaxy S21 FE lanceres i Las Vegas

Helt præcis mener Sammobile at vide, at Galaxy S21 FE vil blive lanceret i begyndelsen af januar 2022 i forbindelse med CES-messen i Las Vegas.

Annonce

Mobilen vil blive tilgængelig i butikkerne kort tid efter.

Et par officielle illustrationer af mobilen er allerede blevet lækket, hvilket man bl.a. kan se herunder samt i toppen af artiklen.

R9 360 Video AAS 4

Ny processor og stærkere skærm

Sammobile har nemlig også fået fingrene den kommende mobils specifikationer, der på et par punkter er kraftigt forbedret i forhold til sidste års FE-model.

Således kommer Galaxy S21 FE angiveligt med Gorilla Glass Victus-skærmglas, hvor forgængeren måtte nøjes med den halvgamle Gorilla Glass 3-teknologi.

Desuden får S21 FE Snapdragon 888- eller Exynos 2100-processor (afhænger af markedet, i Skandinavien plejer Samsung at sælge modellerne med firmaets egen Exynos-processor).

Samsung Galaxy S20 FE kom i flere farvestrålende udgaver. Præcis hvilke og hvor mange farver efterfølgeren kommer i, ved vi endnu ikke. (Foto: Peter Gotschalk)

Dertil kommer en 6,4″ Dynamic AMOLED 2X skærm med Full HD+ opløsning og 120 Hz opdateringsfrekvens, 6 eller 8 GB RAM samt 128 eller 256 GB indbygget lager og et 4500 mAh batteri med 25W hurtigopladning og 15W trådløs opladning.

Kameraet er igen tredobbelt med hhv. 12 megapixel vidvinkel, 12 megapixel ultravidvinkel og 8 megapixel 3x telefotolinse. Selfiekameraet er på 32 megapixel.

Sidst, men ikke mindst kan vi gå ud fra, at Samsung Galaxy S21 FE vil blive leveret med Android 12 fra begyndelsen. Prisen kendes endnu ikke.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Android 16 er her allerede

Alt det nye fra Apple WWDC

Huawei-scenarie truer: USA stopper Xiaomis chip-udvikling

EU-chok: Nye regler kan få billige smartphones til at forsvinde fra markedet

Dropper Samsung Googles Gemini?

Samsung One UI 8 beta er på vej ud

Oneplus AI kommer snart

OnePlus 13R kan nu overføre filer direkte til Mac

Ny Snapdragon præsenteres til efteråret

Ny OnePlus-tablet bliver Apple-kompatibel

Google Gemini kommer til dit smartwatch

Nu kan AI lave musik på mobilen